Der var stor uenighed blandt landsrettens dommere og nævninge, da en 32-årig tidligere lærer i Dianalund i juli blev frikendt for voldtægt af en elev - en dengang 13-årig pige.
Landsretten idømte ham to års fængsel for blandt andet samleje med en mindreårig.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Thomas, der er far til pigen.
Det kan jo ikke passe, at et barn overhovedet ikke må modtage nogen form for krisesamtaler
I begrundelsen for dommen fremgår det, at to ud af tre videoafhøringer af pigen blev vurderet utroværdige, fordi hun under sit halvandet år lange forløb i retssystemet har modtaget krisehjælp i Børnehuset Sjælland.
- Det kan jo ikke passe, at et barn i et forløb på halvandet år overhovedet ikke må modtage nogen form for krisesamtaler. Hvis det bliver brugt i retten mod offeret, giver det jo slet ingen mening, siger faren.
Modtog krisehjælp og ikke psykologbehandling
Landsretten lagde blandt andet stor vægt på, at de mente, at to af pigens i alt tre videoafhøringer var utroværdige, fordi pigen havde modtaget psykologbehandling imellem afhøringerne.
Blandt andet derfor omstødte de dommen på seks års fængsel for voldtægt fra byretten, som ellers havde fundet pigens forklaringer troværdige.
Men det var faktuelt forkert - for pigen modtog aldrig psykologbehandling. Derimod modtog hun krisehjælp. En hjælp, som er helt almindelig i den type sager.
Blev dømt for voldtægt, trusler og vold i byretten
Det hele drejer sig om sagen mellem en idrætslærer og hans dengang 13-årige elev. Anklageskriftet pegede på flere voldtægter og voldsomme overgreb.
I byretten blev idrætslæreren dømt for voldtægt, trusler og vold. Her fandt retten, at pigens forklaring var troværdig. Dommer og nævninge mente, at pigens forklaring var meget detaljeret med hensyn til steder, tidspunkter og genstande, og at det virkede selvoplevet og troværdigt.
I landsretten blev skolelæreren dømt for samleje med en mindreårig, og dermed afviste den, at der var tale om voldtægt.
Men nu kæmper forældrene videre for at få sagen til at gå om.
- Den dom, der er faldet, er faldet på faktuelle fejl. Alle er enige med os i, at der er sket en masse fejl. De siger, det er bare ærgerligt, det må I leve med. Men det kan vi ikke, understreger faren til pigen.
Begrundelse fra landsretten: Det må antages, at…
Nogle af de fejl, som forældrene mener, der er blevet lavet, er, at man sammenligner krisesamtaler med en specialiseret psykolog i Børnehuset Sjælland med almindelig psykologbehandling.
I en dom kan man ikke antage noget – der skal man vide noget, og vi kan dokumentere, at vores barn har fået krisesamtaler
- Man vælger at skrive ind i Østre Landsrets dom, at man antager, at barnet har fået psykologbehandling. Men i en dom kan man ikke antage noget – der skal man vide noget, og vi kan dokumentere, at vores barn har fået krisesamtaler. Det er hele konceptet – krisesamtaler og udredning i børnehus-regi, siger Charlotte, moren til pigen.
I landsrettens begrundelse for dommen står der følgende:
Efter forklaringen fra psykolog P og øvrige oplysninger i sagen kan det endvidere lægges til grund, at A har modtaget psykologbehandlinger vedrørende de anmeldte forhold.
Selvom det ikke er nærmere oplyst, hvornår behandlingerne har fundet sted, må det antages, at behandlingerne (bl.a.) har fundet sted i perioden efter den første videoafhøring og inden den tredje videoafhøring.
Dette mente landsretten havde påvirket pigens måder at udtrykke sig på, og derfor kunne videoafhøring to og tre ikke tillægges nogen bevismæssig vægt.
- Jeg kan slet ikke finde ord for, hvad vi mener om det. Vi føler, hele vores retssikkerhed er taget fra os, siger Charlotte.
Forskel på krisehjælp og psykologbehandling
Ifølge Børnehuset Sjælland er der dog forskel på almindelig psykologbehandling og de krisesamtaler, man får, når man er tilknyttet børnehuset.
Ved psykologbehandling får man hjælp til at håndtere den konkrete sag, hvor man ved krisesamtaler taler med husets specialiserede psykologer, som ikke må gå ind i den konkrete sag, så længe der efterforskes.
Det undrer det mig, at man tilsidesætter den professionalisme, der er i børnehusene
- Hvis barnet begynder at fortælle om episoder med overgreb eller uddyber episoder, der allerede har været tale om, skal man ikke tale ind i episoden, men i højere grad lytte til barnet og anerkende det, som barnet fortæller, skrive det ned så ordret som muligt og aflevere det til politiet bagefter, siger Kim Rasmussen, leder af Børnehuset Sjælland.
- I 2013 oprettede man netop børnehusene for at sikre en professionel behandling i de sager, hvor der var mistanke om seksuelle overgreb. Og derfor undrer det mig, at man tilsidesætter den professionalisme, der er i børnehusene, siger Kuno Sørensen, det er psykolog i Red Barnet.
Red Barnets ekspert mener, at landsrettens afgørelse er problematisk, fordi man misforstår børnehusets funktion.
- Hvis ikke der bliver rettet op på sagen her, så skal offeret jo leve videre med et stempel om, at hun havde medvirket frivilligt, men det vil også have betydning for kommende sager, hvis det er sådan, man lægger den juridiske linje i tilsvarende sager, siger Kuno Sørensen.
Børnehuset Sjælland: Børn bør ikke mistænkeliggøres for at have noter med
Landsretten påpegede også i sin begrundelse for dommen, at pigen havde haft noter med ved anden og tredje videoafhøring.
- Jeg ser det ikke sådan, at man skal mistænkeliggøre et barn for at have noter med til en videoafhøring. Omvendt vil jeg også sige, at det ikke typisk er noget, jeg ser. Det er en usædvanlig situation, men det her har også været en meget usædvanlig situation for barnet, siger Kim Rasmussen fra Børnehuset Sjælland.
Landsretten mente desuden, at det var højest usædvanligt, at der var to ekstra afhøringer.
- Det sker af og til, at der er flere videoafhøringer, og det sker typisk i sager, hvor der er flere forhold at fortælle om, siger Kim Rasmussen.
Forældre: - Vi kan ikke leve med faktuelle fejl
Forældrene har derfor valgt at kæmpe videre. Rigsadvokaten har afvist at forsøge at få sagen prøvet ved Højesteret.
Nu vil forældrene forsøge sammen med en advokat at få domstolenes særlige klageret til at lade sagen gå om i landsretten.
- Man skal ikke lære at leve med faktuelle fejl – slet ikke ved en domstol, som har så stor betydning for vores datter og for andre, der kommer ud for det samme. Det er derfor, vi kæmper, indtil vi får at vide, at nu kan vi ikke komme længere – og så tror jeg, vi kæmpere videre alligevel, siger Thomas.
Af hensyn til deres datter ønsker Charlotte og Thomas ikke at stå frem med efternavn. Efternavnene er redaktionen bekendt.