Historisk restaurant renoveres efter brand - åbner i marts

Tidligere på måneden gik der brand i det kendte Støvlet Katrines Hus. Nu kan renoveringen gå i gang, mens man forventer at åbne igen i marts 2020.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 1. december udbrød der brand i den historiske restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø. Men nu forlyder det, at renoveringsarbejdet for alvor kan gå i gang i næste uge.

Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Det bliver Kopp Sorø A/S, der skal stå for renoveringen. Desuden forventer de at åbne restauranten igen den 27. marts til næste år. 

quote Det bliver i første omgang kun i stueetagen, men jeg er megaglad

Lars Hage Mortensen, ejer af Støvlet Katrines Hus, Sorø

- Det bliver i første omgang kun i stueetagen, men jeg er megaglad. Det er simpelthen bare så godt, siger Lars Hage Mortensen, ejer af Støvlet Katrines Hus, til Dagbladet og Sjællandske.

Han fortæller i samme omgang, at de undgår at skulle aflyse alle planlagte konfirmationer, bryllupper og familiefester og lignende, hvilket de er meget glade og lettede over.

30 brandfolk tog del i slukningsarbejdet

Vestsjællands Brandvæsen fik meldingen om branden klokken 15.47 den 1. december. Derfor måtte de bruge det meste af eftermiddagen og aftenen på at slukke branden. Omkring 30 brandmænd tog del i slukningsarbejdet. 

Læs også
Brand i historisk restaurant: - Det er ikke til at holde ud
Læs også
Brand i historisk restaurant: - Det er ikke til at holde ud

Lars Hagen Mortensen var selv hjemme, da han fik besked om branden. Men han tog straks afsted mod restauranten.

- Det er ikke til at holde ud. Slet ikke på nuværende tidspunkt i december måned, hvor mange har bestilt hos os, sagde en tydeligt berørt Lars Hage Mortensen til TV2 ØST den 1. dec.

Artiklen fortsætter under billedet.

Meldingen om branden kom klokken 15.47 søndag den 1. december i år. 
Meldingen om branden kom klokken 15.47 søndag den 1. december i år.  Foto: Lind Foto

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters politi fik man evakureret bygningen, så ingen kom noget til under branden.

Det lykkedes brandvæsenet at redde selve bygningen fra branden. Men meget af interiøret blev ødelagt.

I videoen herunder kan du se billederne fra søndag den 1. december, da der var brand i Støvlet Katrines Hus i Sorø.

Søndag den 1. december kæmpede brandvæsnet om eftermiddagen og aftenen med en brand i Støvlet Katrines Hus, en historisk restaurant i Sorø.

Har drevet pop up-restaurant i lånte lokaler

Efter branden har det ikke været muligt at drive restuarant i lokalerne.

Derfor har Lars Hage Mortensen i mellemtiden lavet en pop up-restaurant på Fjordbakken i Bisserup syd for Sorø, fortæller han til Sjællandske og Dagbladet.

Læs også
Efter alvorlig brand i historisk restaurant: - Vi har fået en utrolig stor opbakning fra hele området
Læs også
Efter alvorlig brand i historisk restaurant: - Vi har fået en utrolig stor opbakning fra hele området

Men løsningen er ikke holdbar i længden, da Fjordbakken selv får selskaber i foråret, mens ejeren af Støvlet Katrines Hus kun kan tage i mod bordbestillinger fra gæsterne. 

I videoen herunder kan du se, hvor meget støtte Lars Hage Mortensen har modtaget efter branden.

Støtten er strømmet til Lars Hage Mortensen, indehaver af Støvlet Katrines Hus, efter en voldsom brand raserede restauranten søndag aften. Selvom huset blev reddet, har store dele af husets indre taget skade af branden

 


Nyhedsoverblik