Danmarks første: Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne

Torsdag bliver det nye kraftvarmeværk Sorø Bioenergi indviet, og allerede nu får omkring 1600 borgere i Sorø Kommune deres varme fra haveaffald.

Når borgere i Sorø kører deres haveaffald på genbrugspladsen, bidrager de til den grønne fjernvarme i radiatorerne. 

Torsdag bliver Danmarks første kraftvarmeværk baseret på lokalt haveaffald nemlig indviet.

- Det jo helt fantastisk. Det er et projekt, jeg har arbejdet på i rigtig mange år, så det er jo dream come true, siger Jens Dall Bentzen, der er direktør hos Dall Energy.

- Det er absolut en stor milepæl for Affaldplus og Sorø Fjernvarme, at vi får mulighed for at føre det ud i livet, som har været vores ønske, siger energichef Ole Andersen fra Affaldplus, som ejer det nye fjernvarmeværk.

Det er Dall Energy, der har leveret den nye teknologi, til kraftvarmeværket Sorø Bioenergi, og direktøren er stolt af, at kunne levere grøn varme og strøm til borgerne i Sorø. 

- Man har jo det her haveaffald hvert år, og der er ikke så meget andet, man kan bruge det til end energi, siger Jens Dall Bentzen. 

Det nye kraftvarmeværk vil medføre 10.000 tons årligt sparet CO2, og samtidig kan cirka 1600 borgere i Sorø Kommune forvente en besparelse på cirka 3000 kroner om året.  

- Prisen betyder meget, men det har overrasket os lidt, at det, at fjernvarmen nu er baseret på biomasse i stedet for fossilt brændsel, også har stor betydning for borgerne, siger Ole Andersen.

Beregninger viser, at et standard en-familiehus, som før betalte 15.600 kroner om året, nu vil modtage en regning på 12.750 kroner om året.

Det kan dog være svært at sige præcis, hvor stor besparelsen bliver i praksis. Prisen afhænger nemlig af prisudviklingen på naturgas og el.

Haveaffald fra hele Sjælland

Haveaffaldet bliver indsamlet fra 20 genbrugspladser og 11 lokale haveaffaldspladser i Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg kommuner. 

Affaldet kommer derfor fra flere end 300.000 borgere på Sjælland. For Affaldplus var det vigtigt, at det nye varmeværk blev til haveaffald, fordi de modtager omkring 55.000 tons have-parkaffald hvert år. 

- Den proces der tidligere har været brugt ved have-parkaffald har været en komposteringsproces, som lavede en række skadelige stoffer, og det undgår vi nu, når vi bruger det som brændsel, siger Ole Andersen.

Soranerne skal ikke være bekymrede, hvis ikke de har særlig meget haveaffald. For der er en plan, hvis haveaffaldet slipper op.

- De vil altid få strøm og varme. Og hvis der er mangel på haveaffald, så vil Affaldplus købe noget ind. Enten haveaffald fra andre områder eller træflis til at supplere med. Så det er ikke sådan, at der bliver skruet ned for værket, fordi man ikke har været på genbrugspladsen, siger Jens Dall Bentzen.

Udover den grønne energi kraftvarmeværket laver, så er der også tænkt i grønne løsninger i opførslen af bygningen. 

For eksempel har man reduceret mængden af beton med mindst 25 procent og beklædt taget med et grønt Sedumtag, som håndterer nedbøren og styrker biodiversiteten samt plante- og insektlivet.