Uddannelse vil have lastbilchauffører til at droppe junkfood

12 elever på lastbilchauffør-uddannelsen på ZBC i Slagelse var tirsdag på kursus i at lave sunde madpakker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er let, hurtigt, varmt - og det er tit hamrende usundt.

Junkfood er muligvis let og smart - men det er ikke det rigtige valg for kommende lastbilchauffører. Det mener man på ZBC i Slagelse, hvor 12 elever på vejgodstransportuddannelsen tirsdag gik i køkkenet for at lave lækre madpakker.

- Det er lidt udfordrende, når man aldrig har gjort det før. Men nu må vi se, om det lykkes. Det tænker jeg, at det gør. Det kan allerhøjest gå galt, griner Mathias Bjørk, der var en af eleverne på kurset.

Mathias Bjørk var en af de 12 chauffør-elever, der tirsdag deltog i kurset.
Mathias Bjørk var en af de 12 chauffør-elever, der tirsdag deltog i kurset. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Når eleverne skal lære om proteiner og kulhydrater, så handler det dog også om mere end sundhed. Det handler simpelthen om at vælge sunde vaner, mener Michael Wernskjold, der er Transportfaglærer på uddannelsen.

- De skal lære det af hensyn til trafikken derude. Når de kører de tunge kørertøjer, så skal de kunne være hurtige, være på og være friske. De skal have styr på reaktionstiden, siger han.

Skal lære, hvad der er godt og skidt

Derfor var pander og gryder tirsdag fundet frem, og målet var at vise, at det også er let og hurtigt at lave noget lækkert selv.

Læs også
Indiske kokkeelever lærer at lave flæskesteg og frikadeller
Læs også
Indiske kokkeelever lærer at lave flæskesteg og frikadeller

Mens en ret af kylling, kål og tortillas blev til på bordet, så fik chauførerne også ideer til at komme videre.

- De skal lære de forskellige madvarer, der er. Hvad der er godt og hvad der er skidt for dem. Hvornår er det godt med proteiner, og hvornår det er godt med kulhydrater, hvilke typer kulhydrater kan vi så også vælge, siger Michael Wernskjold.

- Det er ikke fordi, at de skal være de nye helseguruer, men hvis de bare engang imellem kan lave det sunde valg, så er det godt. Jeg har prøvet at vise dem, hvad der er godt, og hvad der smager godt sammen, siger Marie Lidbjerg, der er kokke-faglærer på uddannelsen.

Læs også
Malte og Lauritz' opfindelse kan ende på rumstation
Læs også
Malte og Lauritz' opfindelse kan ende på rumstation

Eleverne var faktisk rigtig glade for kurset.

- Jeg synes, det er rart, at de gør det her. Så prøver man at lave noget nyt, som er nemmere at have med, i stedet for altid at skulle tage på den dyre tank, siger Mathias Bjørk.


Nyhedsoverblik