Indiske kokkeelever lærer at lave flæskesteg og frikadeller

På ZBC i Slagelse er der dansk mad på skoleskemaet for en gruppe indiske kokkeelever, der selv har betalt for turen til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage er der mange nye ansigter på kokke- og tjenerskolen på ZBC i Slagelse. Indiske kokkeelever er nemlig på besøg for blandt andet at lære at lave traditionelle danske retter såsom flæskesteg og frikadeller.  

Indtil videre har kokkeforløbet været en succes, og de indiske kokkeelever har taget godt imod de mange retter, de ikke er vandt til at lave hjemme i Indien.

- Det er lidt svært for mig at vælge en favorit, for jeg kan lide ret mange af dem, men kødbollerne var klart min favorit, siger Kashish Choudhary og henviser med kødboller til frikadeller.

quote Det er noget, jeg vil lave i Indien til mine forældre og til alle andre.

Neil Rayt, kokkeelev, Indien.

Det er en holdning, hun ikke står alene med.

- Jeg elsker frikadeller, siger en indisk medstuderende.

I Danmark er brødet en smule hårdere og maden lidt mindre stærk, men det gør ikke oplevelsen mindre spændende, og flere har planer om at vise de danske retter frem, når de kommer hjem.

- Det er fantastisk. Det er noget, jeg vil lave i Indien til mine forældre og til alle andre, siger Neil Rayt.

- Vi lavede også stegt gris (flæskesteg). Det vil jeg lave derhjemme til jul. Den brune sovs var fantastisk.

Her et stykke smørrebrød, som de har lært at lave.
Her et stykke smørrebrød, som de har lært at lave. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Betaler selv for opholdet

En af dem, der står for at lære de indiske kokkestuderende at lave danske retter, er kokkelærere Johnny Artmann. I hans undervisning er håndværket i centrum.

- Netop det her med frikadeller, det er jo alt lige fra, at du rører farsen, til hvordan du steger den her frikadelle. Den skal smage af noget ikke mindst, fortæller han.

- Nogle af dem synes, det er helt fantastisk. Nogle af dem vil tage en hel masse af det med hjem og forsøge at servere det derhjemme. Det er dem, der skal lære. Det er dem, der er fremtiden. 

quote I denne tid med globalisering skal alle vide noget om hele verden.

Vaidhai Banga, kokkeelev, Indien

Eleverne betaler selv for rejsen til Danmark og flere tager et lån i banken, fordi de bagefter forventer, at pengene er godt givet ud.

- De kompetencer, vi kan give dem, det har de virkelig brug for, for at komme videre i deres karriere, siger Ivan Kousholt, der er leder for den internationale afdeling, ZBC Slagelse.

- De har mulighed for at komme til at arbejde på et femstjernet hotel. Dem er der rigtig mange af i Indien. De låner ofte pengene i banken og kommer op og får de her kompetencer, og så går de hjem, og så betaler de det tilbage, når de får et job, siger han.

Stop Spild Lokalt.1
Læs også
Forening tvunget til at stoppe uddeling af gratis mad
Stop Spild Lokalt.1
Læs også
Forening tvunget til at stoppe uddeling af gratis mad

Vaidhai Banga er en af dem, der med turen til Danmark netop har taget stilling til fremtiden. 

- Det er det med at blive udsat for noget nyt. I denne tid med globalisering skal alle vide noget om hele verden, siger hun.

Der bliver også lært om krydderurter.
Der bliver også lært om krydderurter. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Indisk måltid til danske lærere og elever

For at give lidt tilbage efter et par lærerige dage med dansk mad på skoleskemaet, har de indiske kokkeelever mandag aften planlagt et indisk måltid til skolens lærere og elever, og det er lidt af en kontrast i følge Andreas Wachner, der er faglærer på ZBC i Slagelse.

- Den danske mad, vi laver, den er meget med balance og smag og med tekstur. Hvordan det hele komplimenterer hinanden. Hvordan et rent produkt kan blive bedre, ved at man har et andet rent produkt, siger Andreas Wachner, mens tallerken foran ham er fyldt med blandt andet ris, mangochutney naanbrød og noget, der ligner Tikka Masala.

- Her har vi ekstremt mange smagsnuancer, som bare kæmper om at komme først. Meget, meget powerful. Meget, meget stærk, men rigtig velbalanceret i smagen. Så det er en kæmpe oplevelse på alle mulige måder.

I alt skal de indiske kokkeelever være i Danmark i tre uger.


Nyhedsoverblik