Teenagere sat i fængsel efter sigtelse for brandstiftelse

To unge mænd på 18 og 19 år fra Slagelse er blevet varetægtsfængslet, efter de blev anholdt mandag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver efter alt at dømme en meget lang vinterferie for to unge mænd fra Slagelse, der tirsdag eftermiddag blev varetægtsfængslet i en række sager om ildspåsættelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- De to mænd er blevet varetægtsfængslet frem til den 22. februar, fortæller vagtchef Ole Hald tirsdag aften.

De to blev anholdt mandag aften og er sigtet for at stå bag en række brande i Slagelse Kommune den seneste måneds tid.

Læs også
Stribevis af mistænkelige brande - to teenagere sigtet
Læs også
Stribevis af mistænkelige brande - to teenagere sigtet

Det vides ikke, hvordan de to unge mænd forholder sig til sigtelserne ved grundlovsforhøret - men ved afhøringer mandag aften og tidligere tirsdag har de nægtet sig skyldige. De erkender dog at have været på de steder, hvor brandene er startet.

Slagelse Kommune har i løbet af januar været præget af en række påsatte brande. I videoen kan ses et udpluk af påsatte brande i blandt andet containere.

Fængslet i længste periode

Det har længe stået klart, at politiet i Slagelse Kommune har jagtet en eller flere personer, der kan forbindes med ildspåsættelse. Der har nemlig den sidste tid været en række påsatte brande i kommunen, typisk i aften- eller nattetimerne. Der har dog efter alt at dømme ikke været tale om sager, hvor nogen er kommet i fare på grund af brandene.

I Danmark kan man varetægtsfængsle i op til fire uger, men da næste møde i retten falder på en tirsdag, gælder varetægtsfængslingen i tre uger og én dag før de igen skal fremstilles for en dommer.

Læs også
Børnehaves affaldsskur sat i brand
Læs også
Børnehaves affaldsskur sat i brand

Politiet har tidligere oplyst, at de endnu mangler en del efterforskningsarbejde i forbindelse med de brande, som de mistænker de unge for at stå bag. Eksempelvis kan de endnu ikke med sikkerhed knytte en række påsatte bilbrande til de to, selvom de mistænker, at de står bag.

Politiet har tidligere oplyst, at de meget gerne vil høre fra vidner i sagen. 

Eventuelle vidner kan ringe til politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik