Socialsygeplejerske Suss Nielsen fra Slagelse Sygehus er på vej ud for at se til en af sine patienter.
Hun besøger Jakob Dik to gange om ugen, blandt andet for at behandle et sår, han har på benet. Hun banker på døren ind til hans lille rækkehus og træder ind ad døren med et ”Halloo”.
Suss Nielsens opsøgende arbejde har været en stor hjælp for Jakob Dik.
- Hun er nede på jorden, hun siger ikke en masse fine ord, det har meget at sige. Hun er vigtig for mig, det er hun for alle. Hun er en lille halvmor, fortæller Jakob Dik.
Hun er vigtig for mig, det er hun for alle. Hun er en lille halvmor
Han er misbruger og har tidligere været hjemløs. Nu bor han i sin såkaldte ”Skæve Bolig” i udkanten af Slagelse, hvor han flyttede ind i august.
Suss Nielsen har sørget for, at han nu får medicin for sin ADHD, og han bruger i dag langt færre stoffer. For ham har Suss Nielsen betydet en stor forskel i hans liv.
- Hun er sådan en livline. Jeg ringer til Suss, hvis der er noget. Hun har betydet meget. Jeg ved, at jeg havde mistet benet, hvis hun ikke havde været der, forklarer Jakob Dik.
Før i tiden injicerede han nemlig narko i sit ben, og det kunne have fået alvorlige følger. Selvom Jakob Dik ikke var i humør til at komme på sygehuset, opsøgte Suss Nielsen ham i den park, hvor han hang ud og fik ham afsted.
- Suss fik lavet det hele om. Hun tog simpelthen bare én og kørte derud til sygehuset. Der var ikke så meget at gøre, siger Jakob.
Det er helt bevidst, at Suss Nielsen vælger at komme til Jakob Dik, eller andre patienter hjemme, ligesom hun også kan være opsøgende i parken og på gaden. For det er ikke altid afgørende, at behandlingen skal ske på sygehuset.
- Nogen gange giver det ikke mening, at man skal ind på sygehuset. Så er det bedre, at vi kommer ud til dem, så de ikke skal bekymre sig om at møde op til en bestemt tid, fortæller Suss Nielsen.
Kigger lidt på navnene
Når Suss Nielsen ikke er ude på opsøgende arbejde, har hun kontor på akutafdelingen på Slagelse Sygehus.
Når hun møder om morgenen, åbner hun som det første computeren med patientoversigten, hvor der står årsagen til, at patienterne er indlagt.
- Vi kigger efter forgiftning med medicin eller fremmedlegemer som batterier, psykose på grund af misbrug, om nogen har været udsat for vold, og så kigger vi lidt på navnene, om vi kender dem, og læser op på dem, inden vi går til morgenmøde, så vi ved, hvad vi skal hjælpe med under indlæggelsen, fortæller hun.
I dag kigger hun hurtigt listerne igennem. I løbet af natten er flere udsatte patienter blevet indlagt. De har brug for at blive beroliget, så de ikke skynder sig at forlade sygehuset igen.
- Nogle kan have brug for en pause i behandlingen, fordi de skal ud at ryge. Nogle har brug for en kugledyne, to kolde colaer eller en pose lakridser
- Det kan være meget forskelligt, hvad der skal til for, at de bliver her og synes det er rart at være her. Eller vi sætter noget beroligende musik, der kan aflede, så de ikke hører alle biplydene, fortæller Suss Nielsen.
Slugt batterier
En af de patienter, der er blevet indlagt, har slugt batterier for at skade sig selv. I et notat fra en kollega, en anden socialsygeplejerske i en anden region, ligger der et notat i Sundhedsplatformen om, at patienten har hunde, som der skal sørges for, hvis patienten bliver indlagt i længere tid.
- Der står, at det er vigtigt, at man tager nogle forholdsregler i forhold til de dyr og sørger for, at de bliver hentet, for sidst var hundene alene i fire dage, fortæller Suss Nielsen som et eksempel på, hvor mange forskellige problematikker, hun kan komme ud for at skulle tage sig af.
Ofte har de patienter, socialsygeplejerskerne møder, behov for at der er tid til at give dem lidt ekstra snor og hjælp.
- De har måske gæld, de skal afdrage og tænker ikke så meget i behandling. De tænker: "hvad skal der ske, når jeg går herfra, hvordan finder jeg cigaretter og noget at spise og drikke, og har jeg overhovedet et sted at bo". Så de har aldrig fri, de kan ikke hvile hovedet og lægge benene op som andre. Der er andre betingelser for dem, fortæller Suss Nielsen.
Det er en udfordring
På akutafdelingen er personalet glade for, at Susanne Nielsen tager over på de patienter, der kan have det svært og være pressede:
- De er en udfordring, når de kommer ind på sygehuset med dobbelt diagnoser og har en masse andet i bagagen, som vores akutsygeplejersker på akutafdelingen ikke har kendskab til og viden om, fortæller Christian Jørgensen, der er ledende sygeplejerske på Akutafdelingen.
- De udsatte patienter er jo lidt specielle, fordi de lever et sårbart liv, og de kommer ind med nogle problemstillinger, som både relaterer sig i forhold til det somatiske del, som jeg repræsenterer, men også i forhold til den psykiatriske del.
Har man problemer på begge sundhedsområder, kan det give flere udfordringer, forklarer Christian Jørgensen
- For hvis man ikke har nogen, der kan brobygge over til psykiatrien, så er der altså patienter, der falder ned mellem to stole, fortæller han.
Ansættelsen af socialsygeplejersker på Akutafdelingen har også betydet, at personalet i langt mindre grad bruger tvang overfor udsatte patienter, der er udadreagerende.
- Det er en meget, meget kedelig situation, og det vil vi meget nødigt ud i, og vi kan se, at socialsygeplejerskerne er med til at løfte, at vi ikke kommer ud i de her skarpe situationer, som vi gjorde før, siger Christian Jørgensen.
Flere socialsygeplejersker på vej
I Region Sjælland har man ansat socialsygeplejersker på sygehusene siden 2018. I dag er der i alt ti socialsygeplejersker ansat på sygehusene i Region Sjælland, og der er planer om at ansætte yderligere to.
Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde har to socialsygeplejersker, Nykøbing F Sygehus har to, Psykiatrien Syd har en, Holbæk Sygehus har to og Slagelse Sygehus har altså tre. Socialsygeplejerskerne er ansat efter forskellige modeller og ordninger, for Suss Nielsen er det helt særligt, at hun er ansat på både Slagelse Sygehus og i Psykiatrien i Region Sjælland.
Hjemme hos Jakob Dik er Suss Nielsen færdig med at måle blodtryk, og de sidder i sofaen og taler om hans liv.
Da Suss Nielsen mødte Jakob Dik første gang, havde han betændelse og sår på underbenet og var tæt på at få benet amputeret. Han brugte kokain i store mængder. Hun blev ved med at opsøge ham for at få ham i behandling og hentede ham i parken, hvor han hang ud.
- Hun har gjort meget for mig. Hun har været rigtig god. Det har hun. Og så fandt hun mig altid. Hver gang jeg prøvede at gemme mig. Det var lidt irriterende i starten. Jeg har altid været sådan en, der har klaret mig selv, fortæller han.
Fokus på det hele menneske
Både forsorgscentret i Slagelse og psykiatrien i Region Sjælland ser, at der er en kæmpe styrke i det arbejde som socialsygeplejerskerne gør. Det mener Dorthe Juul, der er vicedirektør i Psykiatrien i Region Sjælland.
- Vi er rigtig glade for socialsygeplejerskerne, fordi de har fokus på det hele menneske i højere grad, end vi andre måske når at have tid til, både i forhold til det fysiske, det sociale og det psykiatriske, siger hun.
- Det er marginaliserede mennesker, som har nogle særlige udfordringer, og hvor vores systemer ikke altid er gearet til at hjælpe dem på den rigtige måde, men socialsygeplejerskerne kan virkelig gøre en forskel, forklarer Dorthe Juul.
Socialpædagog Mia Mørck, der er Jakobs kontaktperson, er enig. Hun er ansat i Omsorgscenter Toften og arbejder tæt sammen med socialsygeplejerskerne.
- Vi har savnet det her i Slagelse Kommune. Det har været en lang rejse at få tildelt de ressourcer på sygehusene. Mange af vores borgere har enormt mange erfaringer med at slå sig på rigide systemer, og det er ikke fordi jeg siger, at sygehuset er et rigidt system, siger hun og fortsætter:
- Men der en forventning om, at man kan sidde stille, og man kan vente, og man kan samarbejde, og det er ikke altid lige let for de borgere, som vi er i kontakt med. Der er der lige brug for lidt ekstra kærlighed og lidt ekstra opmærksomhed og lidt ekstra insisteren, siger hun.