18-årige Sofie bruger sut - slipper for at tage 10 piller om dagen

Sofie Petersen er 18 år og bruger sut. Nu fortæller hun sin historie for at bryde med tabuet om voksne, der bruger sut til at finde ro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For at få nedbrudt tabu omkring brugen af sutter til voksne, har 18-årige Sofie Petersen fra Nykøbing Falster besluttet at stå frem og fortælle, hvorfor hun bruger sut.

- Jeg lider af PTSD, og så lider jeg af borderline og angst, fortæller Sofie Petersen, der bruger sutten til at finde ro.

- For mig gør min sut, at jeg kan slappe af meget nemmere, og jeg kan dæmpe mit medicinforbrug, siger hun.

quote I stedet for at tage 10 piller om dagen så kan du tage en sut og slappe af

Sofie Petersen, Nykøbing Falster

Det er vigtigt for Sofie Petersen at sætte fokus på sutter til voksne, fordi det er noget, som mange ikke er vant til at se. Det kan også være pinligt for den, der bruger sut at skulle stå ved det.

- For mange vil det være et tabu at sige, at de bruger sut. Når først man har anerkendt, at det er okay, så er det faktisk også nemmere at være i selv, siger Sofie Petersen.

Læs også
Maja mistede førligheden i kroppen og måtte kravle rundt – nu er hun på benene igen
Læs også
Maja mistede førligheden i kroppen og måtte kravle rundt – nu er hun på benene igen

- Ligesom alt muligt andet, vi har snakket om, så er vi også nødt til at tale om det her, siger den unge kvinde, der håber, at flere voksne vil være åbne om, at de bruger sut.

- Så det kunne være fedt, hvis folk turde at stå frem, så kan jeg bruge den, når jeg er ude, uden at skulle tænke på, om folk tænker; hold nu kæft, hvor ser hun mærkelig ud.

Mindre medicin og tvang

Sofie Petersen bruger sin sut mange gange dagligt, og da hun var indlagt, havde hun stor gavn af den.

- For mig blev det så normalt, at når jeg var på psykiatrisk afdeling, så lå den fremme. Hvis jeg fik det skidt, så sagde de til mig; Sofie, skal vi hente din sut? fortæller hun.

Og ifølge Sofie Petersen var sutten med til at reducere hendes indtag af medicin og personalets anvendelse af tvang.

Sutten betyder, at Sofie Petersen kan tage mindre medicin.
Sutten betyder, at Sofie Petersen kan tage mindre medicin. Foto: Mikkel Riise - KRAS - TV2 ØST

- Den ro, jeg normalt har fået med diverse tvang og medicin, havde jeg faktisk ved hjælp af min sut, fortæller hun.

- Det, som det går ud på, er netop, at i stedet for at tage 10 piller om dagen, så kan du tage en sut og slappe af, siger Sofie Petersen.

Hør Sofie Petersen fortælle om sin brug af sut i videoen her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik