Nyhedsoverblik

Knud Vincents glæder sig over unik afgørelse

Da Slagelses Borgmester, Knud Vincents (V), hørte nyheden om, at Vikingeborgen Trelleborg var blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, kørte han straks ud til borgen.

- Jeg skulle lige ud og mærke, om jorden føltes, som den plejede. Og det gør den jo, men det var med en anden glæde, at jeg kørte ind mod Trelleborg, det er klart, siger borgmesteren.

- Det er en stor glæde for hele Danmark, at fem ringborge er kommet på UNESCOs verdensarvsliste.

Han havde fulgt med i livesendingen fra UNESCOs verdenskomitékongres, hvor repræsentanter fra en lang række lande skulle udvælge de nye kultur- og naturhistoriske steder, der skulle på listen.

Selvom det var en glædens dag for borgmesteren, er byrådet ikke kommet sovende til udnævnelsen. 

Det har taget Slagelse Kommune 16 år at blive optaget på verdensarvslisten.

Læs også
Knud Vincents ville mærke jorden efter stor nyhed
Læs også
Knud Vincents ville mærke jorden efter stor nyhed