Nyhedsoverblik

Afdeling for Danmarks farligste søger medarbejdere

Sikringen, der huser Danmarks farligste, kriminelle sindssyge, og Retspsykiatrisk Afdeling i Slagelse søger medarbejdere.

60 nye skal ansættes.

Det skriver Psykiatrien Region Sjælland på Facebook.

De nye ansættelser skyldes, at en større udvidelse, med to nye afsnit, er i gang. 

Sikringen udvides med 10 pladser, mens Retspsykiatrisk Afdeling udvides med 12 pladser.

Derfor er der altså brug for nye medarbejdere i mange forskellige funktioner.

Blandt andet søges sygeplejersker, ergoterapeuter og pædagoger.

I stillinger der vedrører sikkerheden på Sikringen søges kun mænd, efter en dispensation fra Justitsministeriet.

Der vil blive afholdt to informationsaftener, hvor man kan høre mere om arbejdet med retspsykiatriske patienter på afdelingerne.

Læs også
Retspsykiatrien får plads til flere som Peter: - Jeg er utroligt glad for at være her
Læs også
Retspsykiatrien får plads til flere som Peter: - Jeg er utroligt glad for at være her