Efter en periode med koldt vejr for årstiden - og nætter, der har givet anledning til den strengeste frost så sent på foråret i 28 år - blæser lune vinde efterhånden mod Danmark.
Det mærker vi allerede i løbet af de kommende dage, hvor temperaturerne gradvist vil stige dag for dag.
Mandag og tirsdag vil relativt kølig luft dog fortsat befinde sig over Danmark med dagtemperaturer, der ikke kommer meget over ti graders varme. Samtidigt vil der fortsat være nattefrost - især inde i landet.
Billedet ændrer sig dog fra onsdag, hvor varmere luft strømmer op over Danmark fra øst og sydøst. Temperaturstigningen fortsætter ind i påskedagene, hvor temperaturen kan nå 16 til 19 graders varme mange steder.
Samtidigt vil solen fortsat skinne fra en stort set skyfri himmel, og det betyder, at der formentlig vil være mange danskere, som får lyst til at varme sig i forårssolens stråler.
Tyndt ozonlag og skarp forårssol
Man skal dog tænke sig om en ekstra gang, inden man hovedkulds kaster sig ud på drømmesengen eller i liggestolen i påskedagene.
For selvom solens stråler varmer og giver energi, så er de særligt skarpe for tiden - og UV-indekset bliver tilsvarende højt.
Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, hvor meget UV-stråling, der slipper ned til overfladen. For det første spiller solhøjden ind. Jo højere solen står på himlen, desto mere direkte passerer strålerne gennem atmosfæren, og dermed er der mere energi, der når overfladen.
SOLCREME
- De fleste typer solcreme er designet til at beskytte mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler.
- Det anbefales, at man beskytter sig mod solen, eksempelvis ved benyttelse af solcreme, når UV-indekset kommer over 3.
- Faktorangivelsen på solcremen fortæller noget om, hvor stor en del af solens skadelige stråler, der slipper igennem til huden, såfremt solcremen er påført i de rigtige mængder.
- En solcreme med faktor 15 lader således 1/15 af solens skadelige stråler slippe igennem til huden.
- Med andre ord kan man ved påføring af solcreme med faktor 15 i rigtig mængde opholde sig i solen i 15 gange så lang tid, før man har modtaget den samme mængde skadelig UV-stråling, som hvis man ikke have påført huden solcreme.
Siden vintersolhverv i december er solen dag for dag kommet højere på himlen, og nu har strålerne så meget energi, at de kan give os en solbrun kulør, men også solskoldninger - og især i påskedagene, hvor UV-indekset kan nå op omkring fire.
I forårsmånederne og den tidlige sommer er ozonlaget faktisk relativt tykt, men grundet et højtryk nær Danmark vil ozonlaget i løbet af ugen bliver op til 30 procent tyndere end normalt.
Derfor slipper der mere UV-stråling ned til overfladen, hvilket - udover at give os en solbrun kulør - også kan give solskoldninger, der på sigt kan udgøre en helbredsrisiko.
Derudover er mange af os danskere blege efter vinteren, og derfor er vores hud ekstra følsom for solstrålerne - i modsætning til i sommerens løb, hvor huden har fået mere tilvænning. I gennemsnit vil det blot stige indtil sommersolhverv 21. juni, hvor det kan nå en værdi på mellem seks og syv.
Kræftens bekæmpelse anbefaler, at man bruger solbeskyttelse, når UV-indekset når en værdi på tre eller derover.