Prisvindende kro sat til salg: - Jeg blev ked af det på deres vegne

Ejeren af Elmely Kro ved Ugerløse håber, at køberen vil føre den kendte landevejskro videre til glæde for området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Barnedåb, konfirmation, bal, bryllup, gravøl og enkebal.

Siden 1964 har Elmely Kro, der ligger ved Ugerløse nær Holbæk, dannet rammer for livets små og store begivenheder i lokalområdet. Det var her, man spiste fint med sine venner, det var måske her, man mødte sin kommende ægtefælle.

quote Jeg blev ked af det på deres vegne, og jeg blev ked af det på kroens vegne

Dorte Carlé, ejer af Elmely Kro

Men i slutningen af januar 2019 lukkede landevejskroen med øjeblikkelig virkning, da forpagterparret Kia og Patrick Bach Dalin efter et enkelt år valgte at stoppe.

- Det er ikke særlig sjovt. Det er det aldrig, når det er ens drøm, der braser. Der har ikke været den opbakning, der skulle til for at kunne drive den, lød det dengang fra forfatterparret.

Elmely Kro
Læs også
Historisk kro lukker øjeblikkeligt
Elmely Kro
Læs også
Historisk kro lukker øjeblikkeligt

Opsigelsen kom som en overraskelse for Dorte Carlé, der sammen med sin mand, Jørgen Carlé, købte kroen på konkurslignende vilkår tilbage i 2006 og siden forpagtede kroen ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den gamle kro breder sig over 466 kvadratmeter og kan også bruges til beboelse.
Den gamle kro breder sig over 466 kvadratmeter og kan også bruges til beboelse. Foto: Danbolig

- Jeg blev ked af det på deres vegne, og jeg blev ked af det på kroens vegne. Det var en overraskelse for alle, fordi Patrick lavede fantastisk mad. Ingen tvivl om det. Der var opbakning til hans mad, og folk var utrolig glade for det nye forpagterpar, siger Dorte Carlé.

Kroen har lige siden ligget stille, men nu kan der snart komme liv i den historiske landevejskro. Ejerne har nemlig valgt at sætte Elmely Kro til salg for tre millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Danbolig
 
  Foto: Danbolig

- Efter deres beslutning gik vi i tænkeboks. Min mand er lige fyldt 70 år, og der er ikke nogen, som bliver yngre. Kroen har stadig et godt ry og er velholdt, derfor tænkte vi, at det var tid til at lade andre overtage kroen, siger Dorte Carlé og tilføjer:

- Jeg håber, der kommer nogen, som har lyst til at drive den videre, så der også et spisested, som Jørgen og jeg kan komme over på. Det er vigtigt, at Elmely Kro bliver videreført.

Købte kroen for sjov

Dorte Carlé fortæller, at parret købte Elmely Kro for at holde liv i krotraditionen i det nordvestsjællandske.

- Vi købte kronen, fordi, vi syntes, der skulle være et spisested. Men vi gjorde det også fordi, der var en sjov-faktor ved at have en kro. Det kan lyde lidt arrogant, men vi ville hellere sætte vores penge i en kro i stedet for at have en udlejningsejendom eller aktier, siger Dorte Carlé og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Danbolig

- Hverken min mand eller jeg er uddannet indenfor restaurationsbranchen, og det skal man være. Den der romantiske forestilling vi alle sammen har om, at konen kan pusle om gæsterne, mens manden laver spaghettisovs, den holder ikke. Der skal professionelle folk til, derfor har vi stået som ejere og har haft et rigtig godt forhold til vores forpagtere.

Stod i lære på Michelin-restaurant

På kroen har der længe været tradition for at servere god mad for gæsterne. Elmely Kro vandt blandt andet kokkekonkurrencen Local Cooking i 2014 og 2015.

quote Hvis man bor herude hele livet, så har man en stor historie til kroen

Dorte Carlé, ejer af Elmely Kro

Som ung arbejdede Patrick Bach Dalin på den Michelin-restaurant Kiin Kiin i København, ligesom han desuden stod i lære på Michelin-restauranten Søllerød Kro, inden han startede restauranten Øl & Brød på Vesterbro i samarbejde med bryggeriet Mikkeller.

madret1_0.jpg
Læs også
Elmely Kro sejrede endnu engang i kokkedyst
madret1_0.jpg
Læs også
Elmely Kro sejrede endnu engang i kokkedyst

Derfor var ambitionen også at hæve det gastronomiske niveau på Elmely Kro. Nu er det op til den eventuelt kommende ejer, om den tradition skal føres videre.

- Alle har haft et forhold til Elmely Kro. Det er lige meget, hvor man er kommet henne – også udenfor lokalområdet, så har næsten alle hørt eller været på Elmely, siden den blev grundlagt i 1960erne, siger Dorte Carlé og tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet.

Elmely Kro omkring åbningen i 1960erne.
Elmely Kro omkring åbningen i 1960erne. Foto: Lokalhistorisk arkiv i Tølløse / privatfoto

- Folk tænker, at kroen skal bibeholdes. Der skal være et sted, hvor man kan holde sin barnedåb og gravøl. Hvis man bor herude hele livet, så har man en stor historie til kroen og været der mange gange. Man har holdt sin konfirmation der, man har mødt sin partner der og haft sine venner med at ud at spise.

Den gamle kro breder sig over 466 kvadratmeter og kan også bruges til beboelse.


Nyhedsoverblik