Politiet advarer mod falske hjemmehjælpere

Flere udgiver sig som falske hjemmehjælpere for at snyde ældre for personlige oplysninger og kontanter. Nu advarer politiet om dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere ældre skal være på vagt, hvis de får fremmede på besøg i deres hjem. Det kan nemlig være falske hjemmehjælpere, der er på spil.

Derfor er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ude at advare mod de lumske tricktyve. Det oplyser de på Twitter.

Problemet er særlig slemt blandt ældre borgere. Det fortæller Peter Skriver Larsen, der er politikommissær i Slagelse Lokalefterforskning.

- Vi oplever, at nogle personer udgiver sig for at være fra hjemmeplejen – typisk ved at iføre sig en kittel af samme type, som hjemmeplejen bruger. På den måde prøver de at tilsnige sig adgang hos især ældre medborgere, siger han og tilføjer:

- Så kan det være, man benytter lejligheden til at stjæle ting i hjemmet eller få narret personlige oplysninger ud af den ældre person, som selvfølgelig har fuld tillid til den her person, man tror, er fra hjemmeplejen.

quote Det allerbedste vil være ikke at lukke nogen ind, som man ikke kender

Peter Skriver Larsen, politikommissær i Slagelse Lokalefterforskning.

Ældre mand forsøgt snydt i Korsør

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har de haft flere eksempler på falske hjemmehjælpere. Det er blandt andet sket i Guldborgsund Kommune og senest i Korsør.

Her fik en ældre mand besøg torsdag klokken 10.50 af en kvinde. Hun fortalte, at hun kom fra hjemmeplejen. Hun var iført en kittel, der lignede den uniform, hjemmeplejens personale normalt har på.

På et tidspunkt bad kvinden om at se mandens dankort med den forklaring, at hun skulle kontrollere hans oplysninger. Manden undlod dog at give hende nogle personlige oplysninger.

Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil
Politibetjente i en bil
Læs også
Politiet frygter tricktyveri:
Ældre kvinde beskyldt for at lave bule i bil

Sagen fra Korsør endte godt, da kvinden tog tomhændet derfra. Det er dog langt fra alle tilfælde, der ender sådan. Derfor har Peter Skriver Larsen et par råd til ældre mennesker, som bor alene.

- Det allerbedste vil være ikke at lukke nogen ind, som man ikke kender, siger han.

Spørg efter ID

Men han ved godt, at det kan være svært at holde døren lukket for en hjemmehjælper. For hjemmeplejen har ofte en del forskellige ukendte ansatte, og samtidig er de meget tillidsvækkende i deres kitler. Her skal man bruge sin sunde fornuft.

- Hvis det er en hjemmehjælper, man ikke har set før, så vil det være en god idé at spørge efter identifikation. Sørg for, at vedkommende viser, at de rent faktisk kommer fra den lokale hjemmepleje, siger Peter Skriver Larsen.

Desuden foreslår han også, at man anskaffer sig en kæde til døren.

- Så kan man også overveje at anskaffe en sikkerhedskæde, hvis man er utryg ved fremmede, så man selv har styr på, hvem der kommer ind i ens hjem.

Politibetjente i en bil
Læs også
Muligt forsøg på tricktyveri - politiet efterforsker flere sager med salg af tøj på gaden
Politibetjente i en bil
Læs også
Muligt forsøg på tricktyveri - politiet efterforsker flere sager med salg af tøj på gaden

Hvis man allerede har lukket en person ind og fornemmer, at personen ikke er den, han eller hun udgiver sig for at være, skal man blot bede dem om at gå.

- Hvis de ikke kan legitimere sig, så er det bare at sige til dem, at de skal forlade stedet. Vi har ikke oplevet, at nogen er blevet overfaldet. Hvis dem, der forsøger at snyde, bliver opdaget, så er vores erfaring, at de forsvinder, siger Peter Skriver Larsen.

quote Tag en god snak med ens forælder eller bedsteforælder omkring det her

Peter Skriver Larsen, politikommissær i Slagelse Lokalefterforskning.

Tag en tryghedssnak

Desuden vil Peter Skriver Larsen gerne opfordre pårørende til et ældre familiemedlem til at snakke om, hvordan man kan højne sikkerheden i hjemmet.

- Tag en god snak med ens forælder eller bedsteforælder omkring det her, og giv dem de her gode råd om, hvordan man sikrer sit hjem. Man kan jo ikke være der som pårørende hele tiden, siger han.

Samtidig mener politikommissæren, at det en god idé, at man for eksempel sørger for, at en forælder eller bedsteforælder ikke lader Nem-ID, dankort, pung og andre personlige ejendele ligge frit tilgængeligt.

Hvis du oplever noget mistænkeligt, kan du kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik