To overfald på fem dage: Mere sikkerhed for fængselsbetjente fremover

To fængselsbetjente i Storstrøms Fængsel blev overfaldet i april måned. Sikkerhedschefen lover nu en ekstra indsats for at beskytte betjentene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der har været flere overfald end normalt på det seneste i landets fængsler. 

Senest blev to betjente på fem dage overfaldet i Storstrøms Fængsel ved Nørre Alslev. Det skete i april måned.

Og det får nu chefen for Koncern Sikkerhed, Lars Brysting, til at øge sikkerheden for betjentene.

Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Den øgede sikkerhed vil ske gennem tiltag, som er fastlagt i den såkaldte flerårsaftale, der beskriver mål og økonomiske rammer for Kriminalforsorgen over en årrække.

- Flerårsaftalen vil på både kort og længere sigt betyde en markant styrkelse af sikkerheden. Vi er for eksempel allerede gang med at etablere de to forstærkningshold. Dem forventer vi vil komme i gang på den anden side af sommerferien, siger Lars Brysting, chef for Koncern Sikkerhed i pressemeddelelsen.

Flere bandekriminelle i fængslerne

Forstærkningsholdene skal hjælpe ved særlige situationer som ved vanskelige fanger eller overfald. Desuden indeholder flerårsaftalen ifølge pressemeddelelsen også mere bemanding på bandeafsnit og mere videoovervågning.

Sikkerhedschefen opfordrer desuden til, at fængselsbetjentene prioriterer deres egen sikkerhed.

- Personalets sikkerhed har førsteprioritet. Jeg er godt klar over, at personalet oplever voldsomme episoder, og jeg har stor respekt for det arbejde, de gør. Man skal derfor huske på, at egen sikkerhed er det vigtigste, siger Lars Brysting i pressemeddelelsen.

De to overfald på fængselsbetjente i april blev begge begået af personer fra banden Loyal To Familia.

Antallet af indsatte i landets fængsler med banderelationer er steget med 40 procent siden sidste år. I øjeblikket er 400 personer fængslet for bandekriminalitet. 

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere