Valgdebat: Hvordan skaber vi en bedre psykiatri?

Folketingskandidaterne Githa Nelander (NB), John Haugegaard (KD) og Line Gessø (AL) diskuterede torsdag, hvordan vi kan skaber en bedre psykiatri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad skal vi gøre for at vende udviklingen og skabe en bedre psykiatri for unge og voksne?

Det spørgsmål og mange andre blev torsdag aften diskuteret af kandidaterne i den fjerde af fem valgdebatter, som TV2 ØST sender som optakt til folketingsvalget den 1. november.

Torsdag aften var temaet psykiatrien. Undervejs i debatten blev en overordnet psykiatriplan, unges trivsel og adgang til psykiatrien, samt placeringen af patienttyper blandt andet debatteret.

Deltagerne i valgdebatten var Githa Nelander (NB), John Haugegaard (KD) og Line Gessø (AL).

Valgdebat 1 krise
Læs også
Valgdebat:
Hvordan hjælper vi den lille lokale købmand?
Valgdebat 1 krise
Læs også
Valgdebat:
Hvordan hjælper vi den lille lokale købmand?

Udsultet psykiatri

Aftenens vært Anders Garde spurgte først, hvad der er den største udfordring i psykiatrien.

- Den største udfordring er, at folk ikke kan komme til hurtigt nok, startede John Haugegaard (KD).

- Der skal være hurtig hjælp og hurtig udredning, fulgte Githa Nelander (NB) op. 

- Jeg er enig, og vi mangler i høj grad sundhedspersonale, sagde Line Gessø (AL). 

I september vedtog et bredt flertal i Folketinget en 10-års plan for psykiatrien.

En plan, som aftenens folketingskandidater her til aften blev bedt om at forholde sig til.

- Psykiatriplanen er en tynd kop te. Der skal mange flere penge til for at kunne løfte psykiatrien, argumenterede Githa Nelander (NB). 

- Jeg er i tvivl, om vi ville have været med i aftalen, hvis vi var repræsenteret i Folketinget. Antallet af læger bør for eksempel fordobles. Derudover skal der sættes seks milliarder af årligt til psykiatrien, lød det fra John Haugegaard (KD). 

- Psykiatrien er blevet udsultet de seneste år. Med stigende medicinpriser er det ikke svært at regne ud, hvorfor det er gået, som det er gået, supplerede Line Gessø (AL).

Valgdebatter på TV2 ØST

TV2 ØST har hele ugen sendt valgdebatter forskellige steder fra i regionen. 

Søndag er temaet provins.

Valgdebatterne starter i slutningen af 19.30-udsendelsen og fortsætter på vores egen kanal. 

Lange ventelister på børneområdet

Den mentale sundhed i Danmark er faldende. Særligt flere børn og unge mistrives i dag. 

Og det er noget, som ifølge folketingskandidaterne er en yderst alarmerende problematik. 

- Vi har for meget fokus på medicinsk behandling. Vi skal gå mere ind i terapiformer, lød det fra Line Gessø (AL).

- Vi skal have en ordentlig mobbepolitik. Lærerene skal have lov til at få en uddannelse i at kunne håndtere kompetencerne i den slags opgaver, lød forslaget fra Githa Nelander (NB).

- Der skal uddannes dobbelt så mange børne-unge-læger, fulgte John Haugegaard (KD) op.

Der kan være ventelister på over et år for at få en pædagogisk psykologisk vurdering. 

Det faktum har blandt andet mødt kritik fra de unge patienter selv.

- Vi skal tage fat i børnene allerede fra tidlig skolegang og måske endda inden, sagde John Haugegaard (KD).

- Den inklusion, vi har lavet i skolen, gavner ikke nogen, udtalte Githa Nelander (NB).

Valgdebat sundhed
Læs også
Valgdebat:
Hvordan kan vi forbedre sundhedsvæsenet?
Valgdebat sundhed
Læs også
Valgdebat:
Hvordan kan vi forbedre sundhedsvæsenet?

Flere indlæggelser i psykiatrien

Problemet blev allerede påpeget i 2017. Der mangler i højeste grad læger til psykiatrien. 

Siden har der været flere diskussioner, om patienterne bliver indlagt på de rigtige steder.

- Vi skal have sengepladser nok. Også retspsykiatriske sengepladser nok. Det er blevet diskuteret i hvert fald i 20 år, sagde Line Gessø (AL).

- Der skal gøres noget hurtigt. Hver fjerde drab, der bliver begået i Danmark, bliver begået af folk med psykiske diagnoser, så der skal gøres noget. Farlige personer bør slet ikke være på psykiatriske afdelinger, argumenterede Githa Nelander (NB).

- Der skal være de ressourcer, så det ikke kommer til at ske. Vi kan gøre det meget bedre, end hvordan det lige nu er på de lukkede afdelinger. Der skal flere folk på - blandt andet vagter, sagde John Haugegaard (KD). 

Til slut i debatten forsikrede alle tre folketingskandidater, at de ville gå efter at få flere penge til psykiatrien, hvis de bliver valgt ind ved folketingsvalget.

221026 klima
Læs også
Valgdebat:
Hvordan løser vi klimaudfordringerne?
221026 klima
Læs også
Valgdebat:
Hvordan løser vi klimaudfordringerne?




Nyhedsoverblik