Valgdebat: Hvordan løser vi klimaudfordringerne?

Yadvinder Singh (FG), Zenia Stampe (R) og Frederik Grünfeld (LA) diskuterede onsdag, hvordan man kan løse nogle af klimaudfordringerne?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Krig, krise og inflation fylder en stor del af valgkampen, men hvad med klimaet?

Det blev torsdag sat på dagsorden, da vært Ivan Nielsen satte gang i den tredje af fem valgdebatter, som TV2 ØST sender som optakt til folketingsvalget tirsdag den 1. november.

Og her skulle de tre folketingskandidater indlede debatten med for alvor at sætte klimaet på dagsordenen.

- Vi har ganske få år til at forhindre, at det bliver endnu værre, lød det fra folketingskandidat Zenia Stampe (R).

- Klimakrisen er den største krise i menneskehedens historie, fulgte Yadvinder Singh (FG) op.

- Vi skal reducere vores CO2-udledning med 100 procent, startede Frederik Grünfeld (LA).

Skal gasledningen etableres?

Debatten foregik hos Nature Energy i Køng, som er Danmarks største producent af Biogas med 13 anlæg rundt omkring i landet.

Valgdebatter på TV2 ØST

TV2 ØST forstætter ugen ud med at sende valgdebatter forskellige steder fra i regionen. 

Torsdag er temaet psykiatri, og søndag er temaet provins.

Valgdebatterne starter i slutningen af 19.30-udsendelsen og fortsætter på vores egen kanal. 

Første punkt i debatten var den 115 kilometer lange gasledning, der skal gå fra Everdrup i Næstved Kommune til Lolland og Falster.

Den er nemlig blevet langt dyrere, men hos Nature Energy er den nødvendig.

- Sætter man gasledningen på pause, så sætter man også Lolland og Falsters mulighed for grøn udvikling på pause, fortalte Lars Kaspersen, kommunikationschef i Nature Energy.

Men Zenia Stampe og Radikale venstre ønsker gasledningen sat i bero.

- Det vil være langt billigere og langt mere samfundsøkonomisk, hvis vi kan udbygge elnettet og hjælpe produktionen på Lolland med el, lød det fra Zenia Stampe (R)

- Vi ønsker også at elektrificere energikilden til for eksempel Nordic Sugar, bakkede Yadvinder Singh (FG) op.

Men hos Liberal Alliance var tonen en anden.

- Det er nødvendigt, at vi bygger den her gasledning, så vi kan forsyne resten af Danmark med biogas, som man kan lave hernede, sagde Frederik Grünfeld (LA).

Flere vindmøller eller ej?

I Danmark har vi mere end 4.500 vindmøller både på land og til vands, og står det til den nuværende regering skal produktionen af strøm fra vind fordobles frem mod 2030.

Det er bare ikke alle, som er lige begejstret for de mange vindmølleprojekter. 

Ofte er argumentet, at de ødelægger naturoplevelsen, og at de er for tæt på folks hjem.

Læs også
Valgdebat:
Hvordan kan vi forbedre sundhedsvæsenet?
Læs også
Valgdebat:
Hvordan kan vi forbedre sundhedsvæsenet?

Men skal Danmark være klimaneutrale i 2050, skal der mere grøn energi til.

- Jeg kan godt forstå, at folk synes, at det er træls med vindmøller i baghaven, men problemet er, at vi står overfor den største krise i menneskehedens historie, og vi er nødt til at handle nu, lød det fra Yadvinder Singh (FG).

- Vi ser et ret stort potentiale i nogle mere borgernære og lokale energifællesskaber, hvor man går sammen om at opstille en vindmølle, som de så selv kan bruge til at opvarme deres huse, sagde Zenia Stampe (R).

- Det er bedre at placere vindmøllerne på havet, og så skal vi også være åbne overfor atomkraft, lød det fra Frederik Grünfeld (LA). 


Nyhedsoverblik