Trods massive tiltag - to ud af tre venter for længe på brystkræftoperation

I Region Sjælland var det kun hver tredje kvinde med en operationskrævende form for brystkræft, der blev udredt og behandlet til tiden i årets tredje kvartal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I tredje kvartal i år var det kun 32 procent af kræftpakkeforløbene i Region Sjælland, der resulterede i en operation for brystkræft, som blev gennemført inden for regionens standarder for forløbstider på 27 dage.

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der er baseret på det tredje kvartal i 2022.

quote Vi har forsøgt rigtig mange forskellige initiativer

Anne Møller Ronex (R), formand, Sygehusudvalget, Region Sjælland

I en pressemeddelelse påpeger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, at Region Sjælland har en række grundlæggende udfordringer:

Han mener, det er utilfredsstillende, der endnu ikke er rettet op på problemerne i brystkræftområdet, når det har været kendt i årevis.

- Kræft er en akut sygdom, hvor tid er afgørende. Jo længere, man venter på at komme i behandling, jo dårligere bliver prognosen. Det kan vi ikke byde de mange brystkræftramte kvinder, siger Jesper Fisker i pressemeddelelsen .

109 forløb i regionen

I sidste kvartal af 2022 blev der på landsplan registreret i alt 853 kvinder, der var i pakkeforløb for brystkræft.

I Region Sjælland blev der i perioden registreret 109 forløb, men kun 32 procent ud af de kvinder, blev altså opereret inden for den frist, de har brug for.

Til sammenligning er dette tal på landsplan 52 procent, imens Region Sjællands egen målsætning er 90 procent, fremgår det af en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Heino Knudsen
Læs også
Kvinde død efter brystkræftskandale - regionsrådsformand beklager svigt
Heino Knudsen
Læs også
Kvinde død efter brystkræftskandale - regionsrådsformand beklager svigt

Forløbstider er en rettesnor for behandlingsforløbet, som regionerne stræber efter at opnå. Eksempelvis skal patienter med mistanke om brystkræft til første udredning seks dage efter første henvisning fra lægen.

Store udfordringer med at rekruttere personale

Ifølge Region Sjælland er det heller ikke overraskende, at mange kvinder ikke bliver opereret inden for fristen på 27 dage.

Det skyldes nemlig, at regionen har store udfordringer med at hyre personale. Det er særligt manglen på speciallæger i mammaradiologi, som mangler i regionen. Det fortæller Anne Møller Ronex (R), der er formand i sygehusudvalget i Region Sjælland.

- Vi har forsøgt rigtig mange forskellige initiativer, vi har forsøgt os med lønhonorering, delestillinger og stillinger med forskningsmidler for at tiltrække medarbejdere. Men vi er fortsat udfordrede på området, siger hun.

Slagelse Sygehus
Læs også
Region Sjælland uddeler bonus på op til 12.000 kroner til sygehuspersonale
Slagelse Sygehus
Læs også
Region Sjælland uddeler bonus på op til 12.000 kroner til sygehuspersonale

Anne Møller Ronex mener, der er behov for national hjælp for at kunne løse regionens rekrutteringsproblemer.

- Det er udfordrende at løse i regionen, da jeg formoder, det handler om, at vi ligger så tæt på Region Hovedstaden, så mange vælger at arbejde der i stedet. Derfor er der behov for nogle nationale initiativer, så alle borgere kan få den samme lægehjælp ligegyldig, hvilken region de bor i, siger hun.

Dog forventer Anne Møller Ronex, at der snart kan komme en national løsning på problemet, da Danske Regioner appellerer til, at der skal oprettes en ulighedspulje.

- Det ser ud som, der kommer til at ske noget snart. Og det kan betyde rigtig meget for rekrutteringen i regionen, hvis der kommer en national strategi. Men vi kan selvfølgelig ikke forudse, hvad det ender med endnu, siger Anne Møller Ronex.



Nyhedsoverblik