Skoleeleverne kan forvente tørskoet og solrig skolestart

Ugen slutter med strandvejr for de, der stadigvæk måtte have sommerferie. Temperaturer op til 28 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoleeleverne har udsigt til dejligt sommervejr, når de i denne uge vender tilbage til skolegården efter en lang sommerferie.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Og skal skoleåret skydes i gang med udendørsaktiviteter på fodboldbanen eller i skoven, kan lærere og elever overordnet forvente, at det bliver tørskoet - og først på ugen ikke alt for varmt.

- De første par dage står den på en del skyer, og der kan komme enkelte lette regnbyger rundt omkring med temperaturer på cirka 20 grader og svag vind, siger Frank Nielsen, der er vagthavende hos DMI.

Det danske sommervejr har ellers i weekenden vist sig fra en lidt kølig og ustadig side. Drømmer man om flere solskinsdage, er der dog håb forude, forsikrer DMI.

Læs også
For første gang i to år gør skoler klar til coronafri skolestart
Læs også
For første gang i to år gør skoler klar til coronafri skolestart

Stadig bedre vejr

I starten af ugen forventes et højtryk at bevæge sig over Danmark fra sydvest. Det vil gradvist give mere sol og stigende temperaturer, som dagene går.

Tirsdag kan man forvente op til 23 grader. Lidt køligere bliver det ved kyster, hvor der er pålandsvind.

Om natten klarer det op, men stedvist kan der komme tåge. Den kan blive hængende helt til onsdag morgen.

Tågen vil dog hurtigt blive opløst, når solen står op og får fat. Også selv om nætterne på det seneste er blevet lidt længere.

Herefter bliver vejret mere sommerligt. For dem, der stadig skulle have ferie, bliver det endda varmt nok til en tur på stranden, siger Frank Nielsen.

Læs også
Skolestart mandag: Pas på de nye i trafikken
Læs også
Skolestart mandag: Pas på de nye i trafikken

- Når vi når hen til onsdag og torsdag, er der skruet helt op for solen med masser af sol for de fleste og svage vinde og rigtigt strandvejr. Temperaturen når op mellem 23 og 28 grader, siger han.

Vinden bliver svag til jævn. For nuværende ser det ud til, at det stabile sommervejr holder henover weekenden.


Nyhedsoverblik