For første gang i to år gør skoler klar til coronafri skolestart

Skolerne har stadig mulighed for at sende elever hjem, hvis de er testet positive eller har symptomer på corona.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusindvis af elever begynder mandag i skole igen efter en lang sommerferie.

På trods af at danskere dagligt testes positive for coronavirus, og efteråret nærmer sig, så forbereder skolerne sig for første gang i to år på en helt almindelig skolestart uden restriktioner.

Det siger Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen.

- Jeg tror, at vi igen vil se glade børn i skolegården, på tværs af klasser, til morgensang og fællesarrangementer. Så på den måde vil det være en helt almindelig skolegang, vi ser frem til, siger hun.

I øjeblikket er der ingen krav og restriktioner på skoleområdet i Danmark som følge af coronaepidemien.

quote Jeg tror, at vi igen vil se glade børn i skolegården, på tværs af klasser, til morgensang og fællesarrangementer

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen

Der er dog stadig en række anbefalinger og retningslinjer, som skolerne kan følge i forhold til at forebygge smitte.

Det gælder for eksempel at lufte ud jævnligt og sørge for god hygiejne.

Vi har lært meget af corona

Og det er noget af det, vi i forvejen har lært af epidemien, siger Kristian Heunicke, der er direktør i Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er klart, at vi alle sammen har lært meget over de sidste to år med corona, som vi hver især tager med os videre i vores hverdag.

- For eksempel er mange blevet langt mere opmærksomme på at få vasket hænder og at blive hjemme under sygdom - både elever og lærere, siger han i en skriftlig kommentar.

Man kan som nær kontakt i hjemmet bryde selvisolation med en negativ coronatest på dag fire.
Læs også
Typiske symptomer på corona har ændret sig under pandemien
Man kan som nær kontakt i hjemmet bryde selvisolation med en negativ coronatest på dag fire.
Læs også
Typiske symptomer på corona har ændret sig under pandemien

Skolerne har også mulighed for at sende elever hjem, hvis de er testet positive for corona eller har symptomer på corona.

Men det er ikke noget, Dorte Andreas mener, at skolerne vil have særligt fokus på i begyndelsen af skoleåret.

Derimod vil skolerne holde øje med udviklingen og først overveje ekstra tiltag, hvis der for eksempel sker større smittespredning.

Klar til at gribe ind

Skulle det på et tidspunkt blive aktuelt at sende elever hjem til onlineundervisning eller opdele skoleklasser, når coronasmitten forventes at stige i efteråret og vinteren, er man da også klar til det.

- Ændrer situationen sig i en kritisk retning, må vi handle derefter, siger KL-direktøren.

- Det har vi efterhånden en del erfaring med, som vi kan gøre brug af, hvis det bliver nødvendigt.

Læs også
Antallet af coronatilfælde på plejehjemmene er fordoblet på en uge
Læs også
Antallet af coronatilfælde på plejehjemmene er fordoblet på en uge

Dorte Andreas håber ikke, at det sker.

- Men vi ved, hvad det er for nogle greb, der skal til for at reducere smittespredningen. Og de erfaringer kan vi bruge, hvis det bliver nødvendigt, siger hun.


Nyhedsoverblik