Du kender den på vingerne i V-form, når den flyver hen over skove og kornmarker.
Rørhøgen var i begyndelsen af 1900-tallet truet af udryddelse i Danmark. Men fuglen har sidenhen mangedoblet bestanden og er i dag en af landets mest udbredte rovfugle.
Det er knæhøj karse
Det viser Dansk Ornitologisk Forenings seneste punkttælling. Hos projektet Atlas III, som er en omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, oplever man også fremgang i bestanden.
I begyndelsen af 1970’erne udgjorde rørhøgebestanden ifølge Miljøstyrelsen omkring 80 til 90 ynglepar. I midten af 1990’erne var antallet vokset til cirka 650 rørhøgepar, og den seneste opgørelse viser, at fuglebestanden er omkring 1.070 ynglepar. Det vækker stor glæde hos Dansk Ornitologisk Forening.
- Det er knæhøj karse, og det er den samme historie med mange andre rovfugle. Vi er blevet bedre til at passe på dem, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog hos Dansk Ornitologisk Forening og projektleder på punkttællingsprojektet.
Artiklen fortsætter under kortet.
Men hvorfor går det så godt for rørhøgen, der tidligere var truet af udryddelse? Jo, forklaringen er simpel og fortæller ifølge Dansk Ornitologisk Forening en større historie om den danske natur.
- Rørhøgen er en fugleart, der har det godt det danske kulturlandskab, som er agerland. Den har lært sig at yngle i kornmarker, og det er en kæmpe fordel, når vi mennesker har omlagt to tredjedel af landskabet til netop marker, siger Daniel Palm Eskildsen.
Ifølge ham tager fremgangen især fart i slutningen af 1960’erne, da flere miljøgifte blev forbudt, og rovfuglene blev jagtfredet i 1967.
- Det har forbedret forholdene for rovfuglene og givet mulighed for, at det kunne ekspandere helt vildt, siger Daniel Palm Eskildsen.
Her er der størst chance for at se rørhøgen
Rørhøgen holder især til langs de danske kyster, og de største tætheder i bestanden findes på Sydfalster, Sydlolland og omkring de sydsjællandske fjorde.
Man finder også mange rørhøge omkring Vadehavet, de vestjyske fjorde og Skagen Odde.
Rørhøgen har ry for at dyrke flerkoneri
- Rørhøgen hører til kærhøgene, som verden over tæller ti arter.
- Andre danske kærhøge er hedehøg, blå kærhøg og den sjældne steppehøg.
- Blandt de danske kærhøge er rørhøgen den mest langbenede, og den er specialist i at jage byttedyr i høj vegetation.
- Om foråret foretager rørhøgehannerne en akrobatisk parringsflugt, der skal vise hunnerne, at han er stærk og værd at danne par med.
- Rørhøge har ry for at kunne dyrke flerkoneri.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
- Den har det især godt i det sydlige og østlige Danmark og det skyldes landskabet, fordi det er store åbne og falde områder med marker, enge, søer og moser med masser af rørskov, siger Daniel Palm Eskildsen.
- De yngler godt ved søer, som er lidt næringsstofbelastet, fordi landbruget har fyldt dem godt op med møg, tilføjer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den store belastning af næringsstoffer gør, at der i dag vokser flere meter højt tagrør i søerne, og netop det miljø er rørhøgens yndlingsområde at opholde sig i, når der skal udklækkes nye familiemedlemmer.
- Her er den i sikkerhed for rovdyr som ræven, siger Daniel Palm Eskildsen.
Fremgangen af rørhøge og andre rovfugle betyder ifølge Dansk Ornitologisk Forening, at det danske økosystem har fået det bedre over de seneste årtier.
- Den er indikator for, at det danske økosystem har det bedre. Rovfuglen er øverst i fødekæden og nogen af de første, som forsvinder, hvis økosystem ikke har det godt. På den måde er det virkelig positivt, når vores rovfugle går frem, siger Daniel Palm Eskildsen.
Rørhøgene ankommer til Danmark i april og trækker tilbage til overvintring i Sydvesteuropa og Afrika i august og september.