¨

Sjælden andefugl tidobler sin bestand efter særlig bolighjælp

Antallet af ynglende store skalleslugere er tidoblet med hjælp fra ornitologer og flere kystnære kommuner.

01:10

Der vurderes at være omkring 150 ynglende stor skallesluger-par i Danmark. De bor stort set alle i de nye redekasser, der er sat op af frivillige ornitologer. Video: Per Schiermacker-Hansen - Dansk Ornitologisk Forening

Den store skallesluger har gennem flere årtier haft vanskeligt ved at finde naturlige redehuller i løvtræer tæt på kysten og vandområder, hvor den kunne lægge sine æg og udruge dem i fred.

Det er en succes

Jan Blichert-Hansen, artskoordinator hos Dansk Ornitologisk Forening

Det har gjort livet svært for den sjældne andefugl, som nærmest har været udryddet.

Men nu har et længerevarende projekt mellem Dansk Ornitologisk Forening og flere kommuner rundt omkring i Danmark, hvor der opsættes særlige redekasser langs kysterne, sikret en tidobling af ynglepar.

I begyndelsen af 1920’erne fandtes der mellem 15 og 20 ynglede par, og den seneste prognose lyder, at antallet er steget til 150 ynglepar i Danmark. Særligt den sydøstlige del af landet oplever lige nu en stor fremgang af andefuglen.

- Stor skallesluger var tilbage i 1920’erne og 1930’erne meget sjælden, og yngletallet var næsten udryddet med en 15-20 ynglede par, siger Jan Blichert-Hansen, der er artskoordinator hos Dansk Ornitologisk Forening.

Artiklen forsætter under billedet.

Stor skallesluger (han) ved vintertide. Foto: Jan Skriver - Dansk Ornitologisk Forening

Sagen er nemlig den, at stor skallesluger ifølge Dansk Ornitologisk Forening manglede egnede ynglelokaliteter, og modsat mange andre store andefugle yngler skalleslugeren i gamle hule træer.

- Men den store skallesluger kunne ikke finde nok egnede træer at yngle i, fortæller Jan Blichert-Hansen.

Opsatte 300 redekasser på Sjælland og øerne

Derfor begyndte man rundt omkring i Danmark i 1960’erne og 1970’erne at opsætte særlige redekasser til den store skallesluger, som skulle give bedre vilkår til ynglende par.

- Arbejdet er faktisk foregået i alle årene lige siden, siger Jan Blichert-Hansen og oplyser, at projektet med at skaffe bolighjælp især er tiltaget de seneste år og har sikret en markant fremgang for fuglen, der har været totalfredet i Danmark siden 2014.

- Det er en succes. Nogle steder er der er ligefrem kamp om ynglestederne – det er på de særligt gode steder, så der bliver sat flere kasser op hver år, fordi det ser ud til at have en god virkning på yngletallet, tilføjer han.

Stor skallesluger har været totalfredet siden 2014

  • Stor skallesluger er en talrig vintergæst i mange danske farvande og søer fra november til marts.
     
  • I januar er der i Danmarks fjorde og større søer talt flere end 10.000 individer.
     
  • Vintergæsterne er ynglefugle fra Nordskandinavien og Finland, hvor stor skallesluger yngler ved mange søer og i skærgården, og videre østpå i Rusland.
     
  • Stor skallesluger har i Danmark været totalfredet siden 2014.
     
  • Den er en udpræget fiskegourmet, der jager de fleste arter af småfisk i de vandområder, hvor den lever.
     
  • Skalleslugere har i næbbet små takker, der fungerer som tænder, der kan holde byttet af glatte fisk fast.
     
  • Lokalt i Danmark har stor skallesluger gennem tiden haft adskillige øgenavne.
     
  • Mange steder har den heddet havgasse eller skørand.
     
  • I Vendsyssel blev den kaldt torskand, mens man på Sydøstfyn døbte den bøgeskræppe.
     
  • Ved Gilleleje hed stor skallesluger også græsand, og ved Karrebæk Fjord kaldte lokale den for en skovand.

 

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

Se mere

Der er ifølge Jan Blichert-Hansen sat 300 redekasser op ved Sydøstsjællands kyster fra Stevns til Vordingborg og videre ned til Møn, Falster og Lolland.

På Bornholm har stor skallesluger fået cirka 55 redekasser at bo i, mens der ved Sønderborg og på Als er blevet opsat mindst 75 redekasser. Ved Svendborg har en lokal gruppe fuglevenner på eget initiativ også sat redekasser op til skalleslugere.

- Som ynglefugl er den stadig sjælden, men det går selvfølgelig for stor skallesluger, siger Jan Blichert-Hansen.

Kommuner hjælper med redekasser

Men fuglevennerne fra Dansk Ornitologisk Forening har ikke klaret det alene. Blandt andet har kommunerne Vordingborg, Faxe, Stevns og Guldborgsund hjulpet med midler til redekasser og med ophængning af kasserne.

- Det er selvfølgelig en stor hjælp, fordi det her er frivilligt arbejde, så det er godt, at kommunerne har støttet op om projektet, siger Jan Blichert-Hansen.

Redekasserne holder ifølge Jan Blichert-Hansen typisk 20 år, før de skal skiftes ud.

- De er solidt lavet af gode materialer, tilføjer han.

Artiklen forsætter under billedet.

Ungfugle, der næsten er flyveklare. Foto: Per Schiermacker-Hansen - Dansk Ornitologisk Forening

Det særlige ved redekasserne er størrelse, fordi de er større end de mere kendte redekasser til ugler, som flere danskere har hængende hjemme i haverne.

- Skalleslugeren er lidt større end uglen og skal have lidt mere plads. Men det er dog også sådan at i mangel på bedre, så kan skalleslugeren sagtens finde på at invadere en natuglekasse og yngle i den – det er set flere steder, siger Jan Blichert-Hansen.

I disse dage ruger den store skalleslugerhun på kuld, som tæller 7-12 æg, i cirka 30 dage, og ællingerne ligger kun i reden i et par dage, før de tumler ud i havvandet for at finde småfisk.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App