Psykologer: Regeringen skal løfte psykiatri som kræft blev

Det er vigtigt at få knækket mistrivselskurven blandt børn og unge, lyder det fra Dansk Psykolog Forening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

At regeringen vil prioritere 10-års-planen for psykiatrien med tre milliarder kroner er et skridt på vejen til at løfte området på samme måde, som man har gjort med behandling af kræft.

Det siger formand i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden i en pressemeddelelse.

- Vi er meget tilfredse med, at regeringen vil prioritere en reel 10-års-plan for psykiatrien. Psykiatrien står ved en skillevej, hvor vi i langt højere grad skal sikre, at patienterne får tidlig hjælp, tværfaglig behandling af høj kvalitet, og de bedste muligheder for at komme tilbage til hverdagen.

20221214-121326-L-3936x2624ma
Læs også
Regeringen vil skrotte helligdag og lukke jobcentre
20221214-121326-L-3936x2624ma
Læs også
Regeringen vil skrotte helligdag og lukke jobcentre

Psykiatrifonden er også positivt stemt overfor indsatsen.

- Det er i dén grad tiltrængt, når den nye regering vil prioritere psykiatrien yderligere – også langt mere, end det var lykkedes at aftale før valget, siger Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold.

Mistrivselskurven skal knækkes

SVM-regeringen vil samtidig løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge med en forebyggelsesplan.

Og det er især vigtigt i en tid, hvor børn og unge ifølge Dea Seidenfaden står i en "mental sundhedskrise".

- At få knækket mistrivselskurven blandt børn og unge bør være en hastesag for regeringen, siger hun.

Pressemøde Regeringsgrundlag
Læs også
Løfter om milliarder til psykiatri og offentlig velfærd får blandet modtagelse
Pressemøde Regeringsgrundlag
Læs også
Løfter om milliarder til psykiatri og offentlig velfærd får blandet modtagelse


Psykiatrifonden ser også frem til udsigten til at skride tidligere ind i forhold til mental sundhed.

- Op mod halvdelen af os får en psykisk sygdom i løbet af vores liv, de fleste psykiske sygdomme rammer i modsætning til fysisk sygdom tidligt i livet, og mange får ikke den rette hjælp i tide i dag, siger Marianne Skjold.

Til gengæld vækker det bekymring hos Dansk Psykolog Forening, at regeringen vil skære i SU'en og fjerne et år på udvalgte kandidatuddannelser.

For det kan ifølge Dea Seidenfaden ramme de unge, man med de øvrige ambitioner forsøger at hjælpe.

- Den unge generation er i forvejen presset, og der er ikke behov for et yderligere pres.


Nyhedsoverblik