Lolland Kommune fik sidste år 2.516.000 kroner fra Undervisningsministeriet til at ansætte mere personale for i daginstitutionerne.
Men kommunen har sendt 889.445 kroner tilbage til ministeriet, fordi den ikke formåede at bruge alle pengene. Det vil sige 35 procent.
I Faxe Kommune har man sendt 767.740 kroner tilbage ud af de 2.747.000 kroner, som kommunen fik til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne med. Det vil sige 28 procent af de penge, kommunen modtog.
Det er jeg da voldsomt ked af. Jeg var faktisk ikke klar over det
I alt har 16 kommuner ikke formået at bruge de penge, de fik til minimumsnormeringer sidste år. Det fremgår af et svar fra Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jacob Mark (SF).
- Det er et kæmpestort svigt af de forældre, som har kæmpet for minimumsnormeringer, siger Signe Nielsen, som er formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA.
- De her kommuner skal huske på, at vi vil bruge det her til kommunalvalget. Vi vil minde dem om, at de endnu engang har glemt at prioritere børnene. Det vil simpelthen være et krav fra forældrene, at der skal være afsat midler til dagtilbuddene, og at de midler også bliver brugt.
I TV2 ØST's sendeområde er det Lolland, Faxe, Odsherred, Kalundborg og Næstved kommuner, der ikke har formået at bruge det fulde beløb.
I Næstved, Kalundborg og Odsherred er der dog tale om beløb på mellem 10.000-60.000 kroner.
Overrasket udvalgsformand
I Lolland Kommune er formanden for Børne- og Skoleudvalget, Signe Lund (S), noget overrasket over at høre, at 35 procent af pengene til minimumsnormeringer ikke blev brugt sidste år.
- Det er jeg da voldsomt ked af. Jeg var faktisk ikke klar over det. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke formår at få brugt midlerne, siger Signe Lund (S).
At udvalgsformanden ikke vidste, at Lolland Kommune har sendt knap 900.000 kroner tilbage til ministeriet, får kritik fra FOLA's formand.
- Jeg synes, det er en kæmpe fejl, at man ikke har formået at have en styringskæde, som sørger for, at det her område bliver prioriteret. Hvor er styringsmekanismen, hvor er den politiske interesse for det her område? siger Signe Nielsen.
Ville først bruge det kommunale budget
Det er ikke af ond vilje, at administrationen i Lolland Kommune ikke fik brugt alle pengene på minimumsnormeringer i 2020. En af forklaringerne er blandt andet, at pengene kom sent på året.
- Vi fik oplyst puljens omfang den 24. marts 2020, og selvom sagen blev politisk behandlet allerede den 2. april 2020, var der reelt kun otte måneder til at få brugt den fulde ramme, siger Thomas Søndberg Olsen, som er strategisk controller i staben for skole og dagtilbud i Lolland Kommune.
Det gav nogle udfordringer, forklarer han. For hvis alle pengene skulle bruges på at ansætte folk i anden halvdel af 2020, ville der komme et problem i 2021, hvor der ikke ville være penge nok til at fastholde alle de ansatte. Puljen til minimumsnormeringer i 2021 er ikke dobbelt så stor som den, kommunerne fik i 2020, men blot 20 procent større.
- Vi ville reelt have svært ved at nå at ansatte det fulde antal medarbejdere, før vi ville være nødt til at afskedige dem igen.
Det var en meget stor opgave. Så jeg synes faktisk, at Faxe Kommune har præsteret ret godt
En anden forklaring er, at Lolland Kommune muligvis har tolket puljens betingelser meget bogstaveligt.
- Det fremgår af puljens betingelser, at det skal være en reel opnormering i forhold til, hvad der er besluttet i kommunens budget. Det betyder, at eventuelle ledige stillinger inden for kommunens budget er blevet besat først, før vi er nået til at bruge af opnormeringspuljen, siger Thomas Søndberg Olsen.
Ringsted fik en ekstra flot normering i efteråret
Ringsted Kommune er en af de kommuner, der har formået at bruge rub og stub af de penge, kommunen fik til minimumsnormeringer i 2020, cirka tre millioner kroner.
Her har man ikke tolket reglerne lige så bogstaveligt, som man måske har i Lolland Kommune. Det vil sige, man har ikke ventet med at slå jobs op, der skulle finansieres af minimumsnormeringspengene indtil de ledige stillinger, der skulle finansieres af kommunens budget, var blevet besat.
- Vi har bare tolket det som, at vi ikke måtte spare på kommunens budget på det her område, mens vi også modtog penge fra folketinget, siger Sune Thor Olsen, børnecenterchef i Ringsted Kommune.
Selve processen med at nå at få brugt de tre millioner kroner var dog ikke problemfri.
- Det var først efter sommerferien, vi kendte beløbets eksakte størrelse, så vi fik travlt med at ansætte, siger Sune Thor Olsen, børnecenterchef i Ringsted Kommune.
Ligesom i Lolland Kommune var det også en udfordring, at de folk, der blev ansat, ikke alle sammen ville kunne blive forlænget, når kalenderen ramte 2021. Men modsat Lolland brugte Ringsted Kommune alligevel alle pengene.
- Vi valgte at skrue meget op for vores normeringer for at få brugt et års puljepenge på et halvt år. Så det har set rigtig fornuftigt ud i efteråret i forhold til, hvor mange medarbejdere, vi så havde i daginstitutionerne. I år har vi ikke kunnet fortsætte med præcis samme normering som i efteråret, siger børnecenterchefen i Ringsted Kommune.
Faxe satte selv ekstra penge af i 2020
Faxe Kommune har ligesom Lolland Kommune ikke formået at bruge alle de penge, kommunen fik til minimusnormeringer i 2020.
At det ikke blev et større beløb end 767.740 kroner er faktisk flot, mener kommunens chef for børn og undervisning, Henrik Reumert.
Pengene fra puljen til minimumsnormeringer kom nemlig i samme år, som Faxe Kommunes dagtilbud fik overført seks millioner kroner fra året før til at ansætte flere medarbejdere.
Det skete, fordi man i 2019 fandt ud af, at normeringen i kommunens dagtilbud var noget dårligere, end man troede, så det skulle der rettes op på. Derfor fik området tildelt ni millioner kroner ekstra i 2019 og grundet andre økonomiske udfordringer i det år, blev seks millioner overført til 2020.
Det vil sige, at Faxe Kommune i 2020 brugte ekstra seks millioner fra eget budget til at ansætte medarbejdere for, og oven i det beløb kom så de 2,7 millioner kroner fra puljen til minimumsnormeringer.
- Det var en meget stor opgave. Så jeg synes faktisk, at Faxe Kommune har præsteret ret godt. Og ja, så er der 700.000 kroner, vi ikke fik brugt, men det er jo, fordi minimumsnormeringspengene er dem, vi må røre til sidst. Vi skal bruge vores oprindelige afsatte budget først, forklarer Henrik Reumert.
Men kunne I ikke have nået at ansætte nogle vikarer for de 700.000, det må da være til at finde?
- Det kan godt være, man kunne have brugt nogle af pengene på det. Men jeg tænker, når vi skal bruge de her penge, så skal vi også tænke på, hvilke hænder vi ansætter i vores dagtilbud. Det bør være nogle, der bidrager til den faglighed, der er i et dagtilbud i forvejen, siger Henrik Reumert.
Mens der altså var fem kommuner her i regionen, som ikke fik brugt alle pengene til minimumsnormeringer sidste år, så er der også nogle, som brugte mere.
Slagelse Kommune fik for eksempel 6,358 millioner kroner, men brugte 7,625 på at ansætte ekstra folk til daginstitutionerne.
VIDEO: Se eller gense indslaget fra 2019, hvor regeringen netop havde besluttet at afsætte 500 millioner kroner til flere hænder.