Nu får minkavlere udbetalt erstatning efter aflivning af dyr

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at de første penge er på vej til minkavlere. Dog kun en del.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger i Folketingssalen, at de første honorarer til minkavlere, der har slået deres dyr ned, bliver udbetalt "i disse timer".

Det siger han spurgt ind til, hvorfor der ikke er udbetalt erstatning og kompensation til minkavlerne endnu, efter at de i starten af november blev bedt om at slå alle deres dyr ned. De blev samtidig lovet fuldgod og hurtig kompensation.

- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at vi for længe siden kunne have udbetalt penge til minkavlerne, siger Rasmus Prehn.

- Og der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne vil have udbetalt kompensation hurtigst muligt.

Minkavlerne havde travlt, inden fristen for at aflive deres dyr udløb. Videoen her er fra november, hvor TV2 ØST besøgte Nordgaarden ved Næstved.

Størstedelen kræver fortsat aftale

Den store erstatningspakke er betinget af en aftale i Folketinget og godkendelse i EU. Men dele af erstatningen - honorarer til avlere, hvis farme ikke var ramt, men lå tæt på smittede farme - udbetales altså nu.

- Hvad angår honorarer for at have slået dyr ned, har Fødevarestyrelsen oplyst til mig, at de påbegynder udbetaling i zone 2 i disse timer, siger Rasmus Prehn.

Fødevarestyrelsen oplyser til Ritzau, at de første penge til minkavlere, der har ydet bistand med at aflive mink, vil bliver udbetalt denne uge.

Mette frederiksen_mink
Læs også
Mette Frederiksen kommer i fokus i granskning af minksag
Mette frederiksen_mink
Læs også
Mette Frederiksen kommer i fokus i granskning af minksag

Også den tempobonus, som nogle avlere har ret til, og forudbetalinger af erstatninger ventes at være på vej inden for kort tid.

- Det betyder, at et antal minkavlere i disse dage og i resten af januar og februar modtager en del af de penge, de har krav på, og som de helt forståeligt har efterspurgt, siger styrelsen i en skriftlig kommentar.

Selve erstatningen mangler stadig

I løbet af efteråret begyndte corona at sprede sig på landets minkfarme, og i oktober blev det besluttet, at nogle mink skulle aflives.

Det gjaldt både minkene på farme med bekræftede smittetilfælde og besætninger inden for 7,8 kilometer af en smittet farm.

Senere fik minkavlerne lov til at hjælpe med at aflive minkene, og det er betaling for det arbejde, som nu er på vej.

Læs også
Sjællandske avlere fryser deres mink ned for at redde skindet
Læs også
Sjællandske avlere fryser deres mink ned for at redde skindet

Udstedelsen af den nødvendige erstatningsbekendtgørelse mangler stadig. Det gør også EU-godkendelse af modellen for udbetaling.

Fødevarestyrelsen forventer dog, at det kan være på plads i løbet af den kommende uge.

Men der vil gå noget tid, før alle minkavlere har modtaget deres endelige betalinger, understreger styrelsen.

Det skyldes, at flere sager ikke er afklaret, og at styrelsen endnu ikke har "kapaciteten helt på plads".

- Det beklager vi, men der er tale om en helt ny og ret kompleks opgave for styrelsen, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Mink
Læs også
Sjællandske minkavlere havde i forvejen planer om at halvere produktionen
Mink
Læs også
Sjællandske minkavlere havde i forvejen planer om at halvere produktionen

Alle mink skulle aflives i november

I november sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at alle mink nu skal aflives.

Det skyldtes, at der var fundet mutationer af covid-19, som kunne true en vaccine. Det var der dog ikke lovhjemmel til at kræve.

Sagen endte med at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet.

Siden er der blev vedtaget en lov, der forbyder hold af mink i Danmark frem til 2022. Den blev vedtaget 21. december.


Nyhedsoverblik