Fremover kan der være længere til et tappested, hvis du skal donere blod. Syv mobile tappesteder skal nemlig lukke i løbet af 2023.
De ligger i Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Maribo, Haslev og Stege.
Det kan have den risiko, at der er nogle, der ikke vil fortsætte med at være donor. Det er vi selvfølgelig kede af
Det blev vedtaget på et regionsrådsmøde tirsdag.
- Vi er nødt til at ændre organiseringen af sundhedsvæsnet, fordi der nu er større behov for produktion af plasma, og det er ikke muligt at tappe plasma på de mobile tappesteder, fordi det kræver noget bestemt maskineri, siger Radikale Venstres Anne Møller Ronex (B), der er næstformand i regionsrådet og fortsætter:
- Der er meget få donortapninger på de syv tappesteder i forhold til de andre steder, vi har. Hvis der står et personale på et tappested med meget få tapninger, har de for meget ledig tid, så vi skal udnytte deres tid bedre og få flere donortapninger, siger hun.
Hvad er plasma?
Plasma er en væske i blodet, som kan filtreres fra blodet og bruges til udvikling af medicin.
Plasma udgør 50 til 55 procent af blodet.
Det tager omkring 45 minutter at få tappet plasma fra blodet. Først bliver blodet ført gennem en maskine, der sorterer plasma fra. Derefter kommer det over i en pose, og til sidst putter man blodet tilbage i kroppen igen.
Plasma kan tappes hver 14. dag, hvilket er hyppigere end blod kan tappes. For eksempel, hvis man er mand kan man kun få tappet blod hver tredje måned på grund af lav blodprocent.
Ifølge formand for bestyrelsen for Bloddonorerne i Region Sjælland, Charlotte Dall, er der færre konsekvenser ved en plasmatapning end en blodtapning. Man får ikke gener af det, men man skal sørge for at drikke godt efterfølgende, fordi man mister noget væske i sine blodbaner.
Kilde: Sundhed.dk og Bloddonorerne.
Planen bliver sat i kraft, efter Danske Regioners bestyrelse har vedtaget, at regionerne skal udvide kapaciteten til tapning af plasma til 280 tons om året. Det betyder, at i Region Sjælland skal den nuværende plasmatapning på cirka 16 tons øges til cirka 40 tons om året.
- Det er mere end en fordobling. Vi skal øge produktionen, og det kræver mandskab, og at vi får hentet flere donorer ind, siger Anne Møller Ronex.
Hos organisationen Bloddonorerne møder planen opbakning.
- Vi støtter den her plan, fordi det giver ikke mening, at de her små tappesteder bliver holdt kørende. Vi er af den overbevisning, at de ressourcer, der bliver brugt kan, bruges meget bedre på de store tappesteder. På den lange bane vil det give flere tapninger og flere portioner til patienterne, siger Charlotte Dall, der er formand for bestyrelsen for Bloddonorer i Region Sjælland.
Vil fokusere på de større byer
Region Sjælland vil etablere tre nye tappesteder til plasma i Køge, Slagelse og Roskilde samtidig med, at åbningstiderne for alle plasmatappesteder vil blive forlænget.
- Det kan godt lugte af en centralisering, men vi er ude i, at der, hvor der er størst befolkningstæthed, kan vi også bedst få folk til at komme hyppigt, siger Anne Møller Ronex.
Men lukningen af de syv mobile tappesteder kan komme til at betyde længere køretid for flere bloddonorer, og det kan have konsekvenser.
- Hvis man bor meget yderligt og normalt har kunnet tage ned i bussen og donere blod, kan man pludselig få væsentligt længere til et tappested. Det kan have den risiko, at der er nogle, der ikke vil fortsætte med at være donor. Det er vi selvfølgelig kede af, men det kan blive konsekvensen af det, siger Charlotte Dall.
Hun understreger, at der stadig er fem mobile tappesteder i Region Sjælland. Det er i Nakskov, Vordingborg, Ringsted, i sundhedscentret og på Novo Nordisk i Kalundborg.
Region Sjælland har indtil nu haft to busser, der kører rundt til tappestederne, men nu nedskalerer de til kun at bruge en bus.
Stigende behov for plasma
De syv mobile tappesteder skal lukke, fordi der er et stigende behov for plasmatapninger, og det er ikke muligt at tappe plasma de steder. Det skyldes blandt andet en stigning i brugen af lægemidlet immunglobulin, som fremstilles ved brug af plasma.
Lægemidlet kan blandt andet bruges til at behandle patienter, hvis immunforsvar ikke fungerer, som det skal.
Målet er at blive mere selvforsynende i forhold til produktion af plasma, så Danmark ikke skal have plasma transporteret fra andre lande.
- Lige nu er vi afhængige af andre lande, når vi skal købe plasma og plasmabaseret medicin, og der vil vi gerne se, om vi kan holde os inden for vores egne grænser, siger Charlotte Dall.
Der er i øjeblikket cirka 13.500 bloddonorer og 3.000 plasmadonorer i Region Sjælland.