På regionens sygehuse er lagersituationen i blodbankerne ved at være kritisk.
Endnu har ledende overlæge Keld Homburg, der er øverst ansvarlig for alle blodbankerne i Region Sjælland, ikke fundet det nødvendigt at råbe vagt i gevær – men situationen er heller ikke optimal.
- Ligesom resten af landet har vores donorer det med at blive væk for tiden. Vi oplever, at 25-30 procent ikke kommer til den tid, vi havde forventet, siger han og tilføjer:
- Sådan som det kører lige nu, kan vi godt holde til det. Vi skal bare vænne os til, at vi ikke har en stor reservekapacitet.
Jeg tror, forklaringen nu skal findes i mere udbredt smitte i samfundet
Normalt kan regionerne hjælpe hinanden på tværs af landet.
- Men lige nu kan vi ikke forvente at få hjælp, siger Keld Homburg.
Tåler ikke voldsomme udsving
Overlægen har ikke et endegyldigt svar på, hvorfor bloddonorerne bliver væk. Men han har på baggrund af tilbagemeldinger fra personalet ved blodbanken fået et klart praj om, hvilken årsag der hovedsageligt forhindrer folk.
- Under første lockdown havde vi næsten 100 procent booket og besat. Jeg tror, forklaringen nu skal findes i mere udbredt smitte i samfundet, forklarer overlægen og tilføjer:
- Vores personale taler med omkring 45 procent af dem, som booker sig om. Det er tit enten corona, eller fordi folk er nærkontakter. Det er ikke ond vilje, tror vi.
Nedgangen i lagerkapaciteten har på nuværende tidspunkt ikke påvirket regionens mulighed for at behandle patienter. Og fortsætter det, som det gør nu, er der også en svag fremgang i lagerbeholdningen.
- Sådan, som det kører lige nu, kan vi godt holde til det. Der er ikke nogen patienter, som vi ikke behandler. Men vi tåler ikke de voldsomme udsving, siger Keld Homburg og tilføjer:
- Det kan være voldsomme trafikulykker eller en fødsel, der går galt – det er noget, der kan mærkes på blodbank-lageret. Vi har til at håndtere det, men i det tilfælde skal vi gøre en ekstra indsats for at besætte ledige tider.
Overvejer flere tapningsmuligheder
Region Sjælland arbejder for tiden på, hvordan man også i fremtiden kan gøre det nemmere for borgerne at donere blod.
- Vi har den udfordring, at vi ikke har så mange donorer i yderområderne. Det, som er problemet, tror jeg, er, at vi er en pendlerregionen. Der er mange, som gerne vil til morgen og aften – og de tider er der pres på.
Man kunne derfor godt se på muligheden for flere tider i ydertidspunkterne af dagen – ligesom også weekender er en mulighed, Region Sjælland ser på at tage i brug:
- Det kræver så, at vores personale arbejder meget anderledes, end de gør i dag. Weekend-tapninger vil være dyrere, men det er også dyrt ikke at behandle. Men det er en større omstillingsproces, siger Keld Homburg.
Omkring 177.000 borgere i Danmark er tilmeldt som bloddonorer. Region Sjælland har i alt seks tappesteder – ved sygehusene – foruden to mobile tappeenheder, der kører rundt i regionen.
Fakta: Blodets anvendelse
Blodet bliver brugt til at behandle patienter på hospitaler i hele Danmark. Der er ingen, der drager økonomiske fordele af det blod, der doneres. Den gruppe af patienter, der overordnet modtager mest af det blod, der tappes, er kræftpatienter. Fordelingen af, hvor meget blod der går til forskellige grupper af patienter, ser ud således:
- 39 procent af blodet anvendes til kræftbehandling
- 20 procent af blodet anvendes i behandlingen af hjerte-/karsygdomme samt lungesygdomme
- 12 procent af blodet anvendes til patienter med store, akutte blodtab
- 11 procent af blodet anvendes til patienter, som lider af sygdom i deres fordøjelsessystem
- 5 procent af blodet anvendes til patienter, som lider af blodsygdomme
- 13 procent af blodet anvendes til øvrige patienter – eksempelvis ved fødsler
Kilde: Bloddonor.dk