Minister i samråd om Sydbanen: - Det har været ekstra hårdt for passagererne

Transportministeren var onsdag i samråd om de mange forsinkelser på Sydbanen. Her fik passagererne en forklaring på, hvorfor sporarbejdet er trukket i langdrag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Passagererne på Sydbanen har gennem lang tid måttet sætte sig i en togbus i stedet for et tog, og de har måttet finde sig i, at det planlagte sporarbejde trak ud.

Derfor var transportminister Benny Engelbrecht (S) onsdag kaldt i samråd. Det var han på baggrund af en gennemgang fra TV2 ØST, der viste, at der på dele af strækningen har været indsat togbusser på 350 ud af de sidste 528 dage.

quote Det er meget sjældent, at man ser seriøse virksomheder ramme så meget forbi

Benny Engelbrecht (S), transportminister

På baggrunden af TV2 ØST's historie blev han bedt om at svare på følgende spørgsmål fra SF's Anne Valentina Berthelsen, der er bosat på Lolland og valgt i Sjællands storkreds:

Er det rimeligt, at sporarbejdet på Sydbanen har været forsinket i en sådan grad, at der har været indsat togbusser i 350 ud af 528 dage, og hvad agter ministeren at gøre for at forhindre, at yderligere forsinkelser opstår?

- Mit svar er et klart og rungende nej. Det er ikke rimeligt. På Sydbanen har der ikke kun været tale om de almindelige og nødvendige sporarbejder, men også en række omfattende udskydelser, der har gjort oplevelsen ekstra hård for pendlerne på strækningen, lød det fra ministeren.

Togbusser Ringsted Station
Læs også
Efter 350 dage uden tog – nu varsles yderligere afgange med togbus
Togbusser Ringsted Station
Læs også
Efter 350 dage uden tog – nu varsles yderligere afgange med togbus

Kæmpe fejlvurdering

Siden marts 2019 har passagererne på Sydbanen haft flere dage med togbusser end tog på hele eller dele af strækningen mellem Nykøbing Falster og Ringsted.

Togbusserne blev sat ind i forbindelse med Banedanmarks arbejde med at opgradere Sydbanen til den nye Femern-forbindelse. Et nødvendigt arbejde der kommer til at betyde, at passagerer i fremtiden kan rejse med tog mellem Nykøbing Falster og København på en time.

Togbus
Læs også
712 dage med togbusser - denne strækning har været ekstremt hårdt ramt af sporarbejde
Togbus
Læs også
712 dage med togbusser - denne strækning har været ekstremt hårdt ramt af sporarbejde

Men arbejdet er flere gange blevet forsinket. Blandt andet blev et sporarbejde, der var planlagt til fem måneder i 2020, udvidet til at vare otte måneder, hvor der ikke kørte tog.

Onsdag gav transportministeren en forklaring på årsagen.

- Der har ikke været forsinkelser af selve sporarbejdet. Det, der har skabt forsinkelser, er arbejdet i de gamle sikringsanlæg på Ringsted og Næstved Stationer, lød det indledende fra Benny Engelbrecht.

VIDEO: Sporarbejdet er til stor gene for pendlerne - blandt andet Lene Sankel fra Næstved:

Lene Sankel fra Næstved er godt træt af togbusserne.

Anlæggene er gamle, og det har vist sig, at de ikke kan tåle støjen fra elektrificeringen. Ministeren forklarede, at det kun er få personer, der har kompetencerne til at kvalitetssikre de gamle sikringsanlæg. De personer kaldes validatorer, og firmaet Atkins, som står for opgaven, har skudt langt forbi i forhold til at planlægge arbejdet, fortalte ministeren på samrådet. 

- Det har vist sig, at der skulle bruges fem gange så mange validatortimer, som Atkins havde budt ind med i starten. Det er meget sjældent, at man ser seriøse virksomheder ramme så meget forbi på deres estimater, men fejlen understreger, hvor svært det kan være at arbejde med de gamle sikringssystemer, sagde Benny Engelbrecht og pointerede, at problemet bliver mindre, efterhånden som de gamle systemer udskiftes.

Desuden er meldingen fra Banedanmark ifølge ministeren, at nye validatorer er blevet oplært og hentet ind udefra, så antallet nu er øget med 74 procent som følge af forsinkelserne.

Pendlere bør kompenseres bedre

Hidtil er pendlere mellem Vordingborg og Nykøbing Falster blevet tilbudt en kompensation på en måneds gratis transport, hvis man rejser på pendlerkort i minimum 59 dage. 

Tilbuddet kan bruges to gange, så man i alt kan få to måneder gratis, men det finder SF's transportordfører Anne Valentina Berthelsen langt fra godt nok. Hun mener, at pendlerne burde rejse helt gratis i perioden med togbusser. 

Læs også
Pendlere kommer for sent på job: - Det er stressende og irriterende
Læs også
Pendlere kommer for sent på job: - Det er stressende og irriterende

Der er dog ikke planer om at gøre det helt gratis, men der er planer om at udvide kompensationsordningen til tre måneder, fortalte ministeren. Han tager også Anne Valentina Berthelsens forslag med videre om, at tilbuddet skal udvides til at gælde pendlere fra Næstved og sydover. 

- Ministeren vil ikke være med til at gøre det helt gratis for pendlerne, men jeg er glad for, at han i det mindste har tænkt i kompensationsbaner, og så kommer vi til at følge op på, om pendlerne fra Næstved også kommer med i ordningen, lød det fra politikeren efter samrådet. 

Hvordan får vi pendlerne tilbage?

Anne Valentina Berthelsen havde forud for mødet også peget på, at flere pendlere angiveligt har købt sig en bil på grund af udfordringerne på Sydbanen. Hun spurgte derfor også ministeren til, hvad han vil gøre for at sikre sig, at passagerer og pendlere vender tilbage til den kollektive trafik efter endt sporarbejde.

- Det er helt klart et stort problem for tilslutningen og tilliden til den kollektive transport, at der har været store forsinkelser. Derfor er det vigtigt, at Banedanmark planlægger arbejderne i god tid, så passagererne tidligt kan informeres, og så skal man selvfølgelig også sørge for at overholde planerne, lød en del af svaret fra transportministeren, der også pegede på togbusser som en fortsat del af løsningen.

Læs også
Gitte dropper snart toget:
Sporarbejde får pendlere til at vælge bilen
Læs også
Gitte dropper snart toget:
Sporarbejde får pendlere til at vælge bilen

Derudover fortalte han, at Banedanmark for nylig har indført nye sporsikringsprincipper, der skal sikre en mere realistisk køreplan, og så er der nye regler for, hvornår der må spærres totalt af på jernbanen. 

Desuden kan det være en mulighed, at der skal skrues på taksterne for at få folk tilbage i tog og busser ovenpå en periode med både forsinkelser og corona, der også har medført færre passagerer, lød det fra ministeren.

- Det koster kassen

På opfordring fra Anne Valentina Berthelsen vil han også tage med videre, om frekvensen af togbusser skal øges. Det svar gjorde sammen med de øvrige tilbagemeldinger politikeren fra Lolland overordnet tilfreds med dagens samråd.

- Jeg synes, han er kommet med nogle konstruktive svar, og han lagde sig jo fladt ned i forhold til at anerkende, at forsinkelserne på Sydbanen ikke har været rimelige. Jeg er glad for, at passagererne har fået en forklaring, og så kommer jeg selvfølgelig til at følge op på, om frekvensen af togbusser bliver øget fremover, og om pendlere fra Næstved og nedefter også bliver omfattet af kompensationsordningen, sagde Anne Valentina Berthelsen efter samrådet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Pendlere på Sydbanen har måttet væbne sig med en hel del tålmodighed. TV2 ØST tog med togbussen fra Næstved til København en morgen.

Hun er dog ikke tilfreds med ministerens svar på, hvordan han vil få passagererne tilbage i den kollektive trafik, når sporarbejdet er slut.

- Det er ikke nok bare at justere en lille smule. Det kommer til at koste kassen at få dem tilbage, og jeg mener, at der skal meget mere grøn omstilling til, meget bedre komfort og internet i togene og mulighed for at købe mad og drikke, hvis det skal lykkes. Det er selvfølgelig krymmel på toppen, for først og fremmest handler det om, at togene skal køre til tiden, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Anne Valentina Berthelsen fra SF kommer til at følge op på ministerens udsagn om at undersøge, hvorvidt frekvensen af togbusser fremover skal øges, og om pendlere fra Næstved og syd over også kan omfattes af kompensationerne.
Anne Valentina Berthelsen fra SF kommer til at følge op på ministerens udsagn om at undersøge, hvorvidt frekvensen af togbusser fremover skal øges, og om pendlere fra Næstved og syd over også kan omfattes af kompensationerne. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Arbejdet på Sydbanen er ikke slut endnu, og passagererne skal fortsat med togbusser og leve med forlængede rejsetider med toget i perioder frem til foråret 2022. 

På samrådet var der enighed om, at erfaringerne fra Sydbanen skal tages med videre til de øvrige jernbaneprojekter i landet, så man forhåbentligt kan undgå lige så voldsomme forsinkelser her. 


Nyhedsoverblik