Minister i samråd: Forbyttede prøver skabte mink-corona-frygt på Sjælland

Ifølge sundhedsministeren skyldtes det en menneskelig fejl, at det i første omgang forlød, at en var smittet med minkvarianten af corona på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var i dag kaldt i samråd af Venstres Jacob Jensen efter, at ministeren for en lille måned siden på et pressemøde sagde, at den særlige mink-variant af coronavirus - også kaldet cluster 5 - skulle være blevet fundet på Sjælland.

Et døgn senere viste det sig at være en fejl, men da havde beskeden allerede skabt stor bekymring i befolkningen ifølge Jacob Jensen, som derfor fandt anledning til at kalde ministeren i samråd for at kaste lys over sagen.

quote Det blev beklaget, så snart det blev opdaget dagen efter, og det står jeg ved

Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister

Sundhedsministeren blev her bedt om at redegøre for, hvordan den fejlagtige besked kunne blive givet, og hvorfor de lokale myndigheder – kommuner og region – ikke blev orienteret, inden det blev meldt ud i pressen.

- Begge spørgsmål går på en fejl, der blev begået i starten af november, hvor SSI (Statens Serum Institut red.) oplyste, at en borger var smittet med den minkvariant, som var kendt som cluster 5 på Midtsjælland, indledte ministeren samrådet og tilføjede:

- Jeg deler ærgrelsen over fejlen blev begået, men også glæden over, at det var en fejl.

Prøver blev forbyttet

Ifølge Magnus Heunicke har Statens Serum Institut, fra hvem han fik oplysningerne på dagen for pressemødet, forklaret, at fejlen skyldes en menneskelig fejl i forbindelse med prøvehåndteringen på Statens Serum Institut.

test kildemarkcentret
Læs også
En person på Midtsjælland har været smittet med den nye muterede coronavirus
test kildemarkcentret
Læs også
En person på Midtsjælland har været smittet med den nye muterede coronavirus

Her blev fejlen opdaget, fordi man fandt det uforklarligt, hvordan en person på Sjælland skulle være blevet smittet med den særlige minkvariant af corona-virus, forklarede ministeren videre på mødet:

- Det er menneskeligt at fejle, det sker også, når mennesker ikke er indblandet i systemer, der kan også ske fejl. Men det rokker ikke ved min tiltro, og bør ikke rokke ved befolkningen eller Christiansborgs tiltro, til vores sundhedsmyndigheder, lød det fra ministeren.

- Det er beklageligt, og det ærgrer mig, at det 5. november blev meldt ud, at en person på Midtsjælland var smittet med den her minkvariant, cluster 5. Det blev beklaget, så snart det blev opdaget, dagen efter, og det står jeg ved.

Ministeren forklarede videre, at den efterlyste dialog med både regioner og kommuner på Sjælland skete samme aften, som pressemødet fandt sted.

Magnus Heunicke lod her forstå, at fokus på at orientere lokale myndigheder var rettet mod Nordjylland, hvor flertallet af smittede med cluster 5 befandt sig, hvilket skete på baggrund af en risikovurdering fra Statens Serum Institut.

Kritiserer regeringens beredskabsplan

Ministerens beklagelse er ifølge af samrådets initiativtager, Jacob Jensen (V), medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, og som også sidder i Regionsrådet i Region Sjælland, godtaget:

quote Det er en megafejl, som jeg ser det

Jacob Jensen (V) medlem af Miljø- og Fødevareudvalget

- Jeg tager den beklagelse, sundhedsministeren kommer med, til efterretning på vegne af hele det sjællandske område, siger han, men tilføjer samtidig kritik til den manglende kommunikation:

- Jeg synes, det er stærkt bekymrende, at regeringen i sin beredskabsplan ikke har som punkt nummer et – at hvis man opdager noget så afgørende som en potentiel smitterisiko med cluster 5, som det hedder – at man så også kontakter det lokale område – kommunen og regionen. Det har man ikke gjort, og det er en megafejl, som jeg ser det.

Det var Jacob Jensen (V) medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, de havde kaldt ministeren i samråd i dag.
Det var Jacob Jensen (V) medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, de havde kaldt ministeren i samråd i dag. Foto: TV2

Han peger på, at man i lyset af de restriktioner, som der blev indført i Nordjylland, skabte unødigt store bekymringer blandt den sjællandske befolkning, da man meldte ud om det sidenhen ikkeeksisterende tilfælde af smitte med cluster 5.

20201110-184615-l-1920x1280we.jpg
Læs også
Minister i samråd om fejlagtig melding om muteret corona på Midtsjælland
20201110-184615-l-1920x1280we.jpg
Læs også
Minister i samråd om fejlagtig melding om muteret corona på Midtsjælland

- Det må ikke ske – det er en meget omfangsrig krise, vi er ude i, og lige præcis i sådan en situation skal man være ekstra påpasselig med, at der er fuldstændig tillid til de informationer, som myndigheder og ikke mindst regeringen giver.


Nyhedsoverblik