Lærere frygter flere besparelser næste år

Manglende investeringer i folkeskolen kan betyde ringere vilkår for elever med særlige behov, siger forsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er tosset, når statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at "penge har vi mange af", samtidig med at folkeskolerne ser ud til endnu engang at skulle spare.

quote Det er en trussel for folkeskolen, som vi kender den.

Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening.

Det mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Udmeldingen kommer sammen med nye tal fra en kredsundersøgelse, som lærerforening har foretaget. Den har udsendt spørgeskemaer til foreningens 75 kredse. De kredse, der dækker over flere kommuner, har fået et spørgeskema for hver kommune.

70 procent af kredsene forventer, at der er udsigt til økonomiske forringelser for kommunens folkeskolebudget for 2024. Af de 70 procent er der 62 procent, der vurderer, at forringelser for 2024 vil blive større end i 2023.

Regionale tal:

TV2 ØSTs sendeområde dækker over 12 kommuner: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

I disse 12 kommuner har lærere fra kredsene svaret følgende:

  • 10 ud af 12 kommuner oplever en dårlig eller meget dårlig økonomisk situation på skoleområdet lige nu. Det gælder alle på nær Lolland og Guldborgsund.

  • Seks ud af 12 kommuner har ikke kunnet overholde det oprindelige skolebudget for 2023. Det gælder Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Odsherred, Sorø og Vordingborg.

  • Ni ud af 12 kommuner har udsigt til økonomiske forringelser på skoleområdet i budget 2024. Det gælder alle på nær Lolland, Kalundborg og Odsherred.

Derudover svarer 10 ud af de 12 kommuner, at der er blevet sparet på analoge undervisningsmidler de seneste fem år.

Kilde: Danmarks Lærerforening.

Formand: - En trussel for folkeskolen

Manglende investeringer i den almene undervisning kan blive enden på den danske folkeskole, frygter Gordon Ørskov Madsen.

- Mister vi opbakningen fra den brede befolkning, vil det få store konsekvenser. Det er en trussel for folkeskolen, som vi kender den. Og det er rigtig ærgerligt, for der er masser af gode indsatser, der lykkes derude. Det kræver bare en villighed til at investere i folkeskolen.

Læs også
Mere end hver femte lærer i folkeskolen er ikke uddannet
Læs også
Mere end hver femte lærer i folkeskolen er ikke uddannet

Lærernes forventninger flugter dog ret godt med virkeligheden, for mange kommuner skal spare. Det forklarer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse i VIA - en af Danmarks seks professionshøjskoler.

- Lige nu diskuterer vi meget økonomi, og det er helt, som det skal være, for der er meget på spil. Det næste skridt vil så være at se på, hvilke konsekvenser det får pædagogisk og fagligt, alt efter hvilke økonomiske modeller man vælger, siger Andreas Rasch-Christensen.

Kan ramme særligt tre områder

Ifølge forskningschefen er der særligt tre områder, som kan blive ramt af besparelserne.

Besparelserne kan ramme specialområdet, og det kan også få den betydning, at der vil komme færre to-lærertimer.

Derudover kan det ske, at flere små skoler bliver slået sammen til en stor i kommunen. Her er der nemlig mange penge at spare, selv om det ifølge Rasch-Christensen ikke nødvendigvis er pædagogisk bedst.

Læs også
Politikere vil lukke fire skoler i jagt på millionbesparelser i Slagelse
Læs også
Politikere vil lukke fire skoler i jagt på millionbesparelser i Slagelse

Alle kommuner undtagen Vejle, Samsø, Rødovre, Middelfart og Hvidovre har svaret på undersøgelsen.

Rasch-Christensen understreger, at man skal se på undersøgelsen med et vist forbehold, da det er en vurdering fra lærerkredsene og ikke fra kommunerne selv. 


Nyhedsoverblik