Kommuner kæmper om at få station til nyt højhastighedstog

Den kommende højhastighedstogforbindelse mellem København og Hamborg vil have et stop på Sjælland. Nu kæmper fire kommuner i regionen om at blive den station.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I fremtiden kan man se frem til et nyt højhastighedstog mellem København og Hamborg, som får et eller flere stop i Region Sjælland.

Den kommende forbindelse kommer med Femern Bælt-forbindelsen i 2029 og har en forventet rejsetid på to en halv time. 

Både Ringsted, Vordingborg, Næstved og Guldborgsund Kommune drømmer nu om være et stop på strækningen. 

Banedanmark har arbejdet på den 115 kilometer lange Ringsted-Femern-bane siden 2017, og den elektriske bane skal gå fra Ringsted nedover Næstved, Vordingborg, Falster og Lolland.

Læs også
Største byggeri i Danmark - Femern-byggepladsen får egen sygeplejeklinik
Læs også
Største byggeri i Danmark - Femern-byggepladsen får egen sygeplejeklinik

Brev sendt til ministeren

Hvis man spørger borgmesteren i Vordingborg Kommune Mikael Smed (S), er det oplagt, at det kommende stoppested skal ligge i Vordingborg, da man mener, at det største opland kan betjenes fra Vordingborg. 

- Det er vigtigt for at understøtte udviklingen i Vordingborg Kommune bosætningsmæssigt og erhvervsmæssigt, fordi der bliver nogle kortere rejseture nordpå og sydpå til det store arbejdsmarked, der er syd for, siger han. 

Derfor sendte Vordingborg Kommune tirsdag et brev til den nye transportminister Thomas Danielsen (V) og samtlige transportordførere.

Borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), mener, at et stoppested i Vordingborg vil gavne de mange borgere, der bor syd for byen og har meget langt til København.
Borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), mener, at et stoppested i Vordingborg vil gavne de mange borgere, der bor syd for byen og har meget langt til København. Foto: TV2 ØST

Her fortalte kommunen om alle de gode argumenter for at placere stoppet hos dem fremfor hos andre kommuner. 

- De får rigtig mange breve. Derfor er det også nødvendigt hele tiden at gøre opmærksom på det og tage snakken, når mulighederne er der, siger Mikael Smed. 

DSB tog
Læs også
DSB varsler prisstigninger
DSB tog
Læs også
DSB varsler prisstigninger

Ringsted er et trafikknudepunkt 

I Ringsted Kommune mener man, at de gode transportforbindelser til både Fyn og Jylland taler for at Ringsted Station bør være stoppestedet på højhastighedstoget.

- Ringsted Station er et trafikknudepunkt, og her er forbindelserne rigtig gode både mod vest og hovedstadsområdet, siger Henrik Hvidesten (V), som er borgmester i Ringsted Kommune.

Han pointerer, at det vil have stor betydning for de mange borgere, som bruger stationen til hverdag.

Borgmesteren i Ringsted Kommune, Henrik Hvidesten (V), mener, at det vil give bedst mening, hvis man ligger stoppestedet på højhastighedsbanen i Ringsted.
Borgmesteren i Ringsted Kommune, Henrik Hvidesten (V), mener, at det vil give bedst mening, hvis man ligger stoppestedet på højhastighedsbanen i Ringsted. Foto: TV2 ØST

Næstved Kommune er også med i spillet om at blive stoppested på den kommende togforbindelse.

Næstved Station var det tidligere stoppested for Hamborg-toget indtil 2019, da toget i stedet kørte over Storebælt.

I Guldborgsund Kommune håber man på, at højhastighedstoget får et stop i Nykøbing Falster.

Storstrømsbroen
Læs også
Ny Storstrømsbro forsinket fire år – dyrt at holde liv i gammel bro
Storstrømsbroen
Læs også
Ny Storstrømsbro forsinket fire år – dyrt at holde liv i gammel bro





Nyhedsoverblik