Genbrugspladser åbner igen - forventer kødannelse ved indgangene

Genbrugspladserne åbner igen i morgen den 31. marts. Nogle steder skal man bestille tid for at komme af med sit affald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste uger har vejret været perfekt til at gå i haven. Men mange har haft svært ved at skaffe sig af med sit haveaffald, da genbrugspladserne som led i regeringens planer om at mindske smitten med cornavirus mest muligt har været lukkede.

Nu åbner pladserne imidlertid op igen for private. 

Der er dog flere retningslinjer, man skal være opmærksom på, hvis man vil af med sit bygge- eller haveaffald.

Tidsbestilling hos Affaldplus og REFA

Affaldplus står for genbrugspladserne i Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner. Her åbner man sine genbrugspladser tirsdag den 31. marts. Men renovationsfirmaet oplyser, at det sker med et midlertidigt bookingsystem, der skal begrænse antallet af kunder på pladserne.

Bookingsystemet åbner klokken 15.00 mandag den 30. marts.

Det er for at leve op til sundhedsmyndighedernes krav om at sikre afstand mellem kunder og medarbejdere, at Affaldplus har besluttet, at man i en periode skal bestille tid, før man kan komme ind på genbrugspladsen.

Slut med småt brændbart
Læs også
Kim spørger om coronavirus: Hvorfor er genbrugspladsen lukket?
Slut med småt brændbart
Læs også
Kim spørger om coronavirus: Hvorfor er genbrugspladsen lukket?

- Bookingsystemet indføres efter anbefaling fra Kommunernes Landsforening (KL), som har opfordret til, at kommuner og affaldsselskaber lokalt indfører de tiltag, der skal til for at sikre, at en genåbning kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt, skriver Affaldplus i en pressemeddelelse.

Det er fortsat muligt at benytte haveaffaldspladser, som Affaldplus driver, uden at bestille tid. Men vil du på en af selskabets genbrugsstationer, skal du booke tid her.

Også hos REFA, der står for genbrugspladserne i Guldborgsund og Lolland kommuner, er der indført et bookingsystem for dem, der vil af med deres affald.

Bookingsystemet findes på REFAs hjemmeside.

- Andre genbrugspladser rundt omkring i landet, har oplevet stort trafikalt kaos, lange bilkøer og alt for mange mennesker på og omkring genbrugspladserne. Vi har derfor valgt at indføre et booking-system, så du slipper for at sidde i en lignende situation, skriver REFA.

- Før du kører hjemmefra, skal du derfor have bestilt et tidsrum, som du må komme ind på genbrugsplads og grenplads på, skriver de.

Forventer kødannelse

I Kalundborg og Stevns kommuner er det ARGO, der står for affaldet. Her åbner genbrugspladserne også den 31. marts.

Her har man besluttet at mindske smittespredning ved hjælp af adgangsregulering for både borgere og erhverv. Det betyder, at man vil kunne opleve kø ved indgangene, og at der vil være ventetid, når man kommer til genbrugspladserne, skriver ARGO på deres hjemmeside.

Naturgasanlæg i Sorø
Læs også
Opfordring fra genbrugspladser: Udskyd nedrivning og omfattende havearbejde
Naturgasanlæg i Sorø
Læs også
Opfordring fra genbrugspladser: Udskyd nedrivning og omfattende havearbejde

ARGO anbefaler, at man kun kører på genbrugspladsen, hvis der er et uopsætteligt behov.

- Jo færre mennesker på genbrugspladsen, desto mindre er risikoen for smittespredning, lyder det.

Nedlukningsperioden for den offentlige sektor fortsætter foreløbig indtil den 13. april, men da der kan opstå udfordringer med affald, der ophobes i samfundet, har KL ændret deres anbefaling for genbrugspladserne, oplyser ARGO.

Det sker på baggrund af en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed således, at genbrugspladserne kan genåbnes med en stram adgangsregulering.

Fredag undersøgte TV2 ØST, hvorfor genbrugspladserne oprindeligt skulle lukke. Se indslaget her:

 
Opdatering:
Artiklen er opdateret med informationer om REFAs bookingsystem.

Nyhedsoverblik