Opfordring fra genbrugspladser: Udskyd nedrivning og omfattende havearbejde

Hvis du har planer om at lægge haven om dette forår, så vent, til genbrugsstationerne igen holder åbent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er weekend, og vejret ser ud til at blive solrigt og smukt.

Men selvom sådan en weekend er oplagt til havearbejde, beder AGRO, der driver genbrugspladser i ni kommuner på Sjælland, folk om at udskyde deres havearbejde til senere.

- Nyd livet og slap af. Der burde ikke være noget havearbejde, der ikke kan vente nogle uger. siger genbrugschef Finn Kjær.

quote Der burde ikke være noget havearbejde, der ikke kan vente nogle uger

Finn Kjær, genbrugschef, AGRO

Genbrugspladserne er lukket ned

I sidste uge lukkede AGRO alle deres genbrugspladser for at mindske spredningen af coronasmitte.

Regeringen besluttede, at alle ikke-kritiske offentlige funktioner blev lukket ned, og de fleste haveejere og gør-det-selv-typer har accepteret beslutningen om at lukke genbrugspladserne.

- Folk har taget det rigtig flot, fortæller Finn Kjær.

Han opfordrer alle til at vente med de største haveprojekter, til der igen er åbent på genbrugspladserne.

Forår
Læs også
Solrig og behagelig weekend står for døren
Forår
Læs også
Solrig og behagelig weekend står for døren

- Det er nu, folk begynder at gå i haven. Det er godt vejr, og i weekenden har de mere tid til det. Men det arbejde, man kan vente med, det skal man udskyde. Har man for eksempel et skur, der skal rives ned, så vent, siger han.

Til dem, der vil ordne mindre ting i haven, foreslår Finn Kjær, at man sætter traileren om i haven og fylder affaldet på den.

 - Lad traileren være fyldt og brug den som genbrugsplads, indtil vi åbner igen.

Nogle efterlader affald i naturen 

Selvom de fleste har taget godt imod lukningen af genbrugspladserne, så er der nogle, der ikke har tænkt sig at have deres affald stående hjemme.

I Stevns Kommune har en eller flere personer efterladt storskrald på en rasteplads, og i Odsherred melder kommunens affaldsteam om, at der flere steder er blevet stillet affald ved siden af beholderne til papir og glas.

Odsherred Kommune oplyser, at der på en normal forårsweekend, som den vi går i møde, plejer at være mellem 500 og 1000 besøgende på genbrugspladserne i kommunen.

Affaldsindsamling
Læs også
Miljøsvin blev afsløret af personlige papirer i skrald
Affaldsindsamling
Læs også
Miljøsvin blev afsløret af personlige papirer i skrald

- Med så stor en kontaktflade er der også risiko for spredning af smitte, selvom de fleste ikke er i tæt kontakt med hinanden eller de ansatte. Derfor er vi nødt til at begrænse adgangen af hensyn til os alle og især samfundets svageste borgere, siger lederen af Odsherreds genbrugsstationer, Brian Winther Simonsen, i en pressemeddelelse.

Indtil videre er det planen, at genbrugsstationerne åbner igen den 30. marts.

Dagrenovation bliver afhentet som vanligt i hele perioden, og der er nødåbent på udvalgte genbrugspladser for erhvervskunder, der skal af med for eksempel byggeaffald.

 


Nyhedsoverblik