Elforbruget topper juleaftensdag, når anden er i ovnen

Når anden og de brunede kartofler er færdige, og sovsen er smagt til, falder elforbruget op mod 20 procent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når danskerne sætter sig til bordet juleaften, kan det aflæses i kontrolrummet hos Energinet i Fredericia.

- Vi kan se hen over dagen, specielt hen imod aften, at elforbruget stiger kraftigt. Der er fuldt blus på ovn og kogeplader, forklarer chefingeniør Johannes Guldbæk fra Energinet, der driver og overvåger det danske elnet.

Det er den såkaldte ”kogespids”, hvor alle køkkenmaskiner er i gang, der denne dag på året nærmest er synkron landet over:

- Men omkring klokken 17.30 falder forbruget kraftigt, forklarer han.

Julemand
Læs også
Her er fem gode råd til dig, der skal være julemand
Julemand
Læs også
Her er fem gode råd til dig, der skal være julemand

På det tidspunkt bliver der i tusindvis af hjem landet over slukket for komfurer og kogeplader.

Det ses, ved at det samlede elforbrug falder med 15-20 procent.

Så selv om spisetiderne måske er mere udflydende resten af året, så er der faste spisetider juleaften. Hvad enten der er and eller flæskesteg på bordet.

- Folk spiser på forskellige tidspunkter hen over året, men juleaften spiser alle på næsten samme tid, siger Johannes Guldbæk.

En anden aften kan måle sig i elforbrug

Når køkkenmaskinerne er slukket, skal maden anrettes og kommer på bordet hos langt de fleste mellem klokken 18 og 19.

Der er kun en anden aften, der kan måle sig med juleaften, når det gælder det pludselige fald i elforbruget:

Det er nytårsaften, når familien Danmark skal følge dronningens tv-transmitterede nytårstale.

Læs også
Louise skulle holde jul alene – nu får hun besøg af 10 fremmede
Læs også
Louise skulle holde jul alene – nu får hun besøg af 10 fremmede

Men her stiger forbruget af kilowatt-timer lidt igen, når talen er slut, og mange skal tilbage til kødgryderne.

Juleaften er anderledes. Her fortsætter den faldende kurve i elforbruget, når der efter maden skal danses om juletræet.

Elforbruget er lavere om dagen

Samlet set er juleaftensdag ikke en stor strømsluger.

Elforbruget ligger lavere end på en normal hverdag.

Julehjælp til trængte familier
Læs også
Kunder donerer penge og redder julen for 40 trængte familier
Julehjælp til trængte familier
Læs også
Kunder donerer penge og redder julen for 40 trængte familier

Det skyldes, at langt de fleste produktionsvirksomheder holder lukket og ikke aftager el.

Så juleaften er normalt en rolig aften i kontrolrummet hos Energinet.

- Hvis der ikke er fejl på nettet, så er det normaltvist stille og roligt. Så skal vi sørge for at holde balancen mellem forbrug og produktion, forklarer Johannes Guldbæk.


Nyhedsoverblik