Efter flere rekordår - antallet af udlejede sommerhuse stagnerer

Sidste år strømmede danskerne til landets sommerhuse. Men udsigten til måske at kunne rejse til udlandet i år har fået danskerne til at afvente.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Noget tyder på, at vi danskere går og afventer, at vi måske snart kan komme ud at rejse. I hvert fald har vi ikke ligeså travlt med at booke sommerhuse under de hjemlige himmelstrøg i år som de to forudgående år.

Selvom den typiske sommerhusgæst i Danmark historisk set er tysk, har størstedelen af turisterne i landets feriehuse de seneste år været danske. Ifølge Danmarks Statistik stod danskerne for mere end 10 millioner overnatninger i de første 11 måneder af 2021.

quote Vi kan se, at folk generelt venter med at booke

Isabella Andersen, ferierådgiver, Sol og Strand, Odsherred Kommune

Derudover havde danskerne i november 2020 allerede forudbooket overnatninger i danske sommerhuse i 2021, i hvad der svarer til 41.700 uger.

I november 2021 var der kun booket 25.900 uger til 2022 – et markant fald sammenlignet med året før.

Læs også
Efterårsferien næsten udsolgt - sommerhusudlejning fejrer ny rekord
Læs også
Efterårsferien næsten udsolgt - sommerhusudlejning fejrer ny rekord

Det kan de mærke hos Sol og Strand i Danmarks største sommerhuskommune, Odsherred. 

- Vi kan se, at folk generelt venter med at booke, fordi danskerne gerne vil syd på, og de ved ikke, om de kan komme det endnu. Og tyskerne vil gerne til Danmark, men ved ikke, om de kan komme det, siger Isabella Andersen, der er ferierådgiver hos Sol og Strand i Odsherred Kommune. Her har man lige nu ekstra travlt med at besvare spørgsmål fra nervøse tyskere i telefonen.

Kenth Solfjeld, bureauchef, Sol og Strand i Marielyst, fortæller, at man ser en tendens i, at mange lige nu vælger at booke til sidste øjeblik. Dog tror han at de store ferieperioder kan skabe et boom, og forventningen er på den lidt længere bane at nå 2021-niveauet for antal bookinger i 2022.
Kenth Solfjeld, bureauchef, Sol og Strand i Marielyst, fortæller, at man ser en tendens i, at mange lige nu vælger at booke til sidste øjeblik. Dog tror han at de store ferieperioder kan skabe et boom, og forventningen er på den lidt længere bane at nå 2021-niveauet for antal bookinger i 2022. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Også i de sydlige egne af regionen, halter det bagud med bookingerne.

- Ind til videre, dags dato, så ligger vi cirka ti procent under sidste år, fortæller Kenth Solfjeld, der er bureauchef hos Sol og Strand i Marielyst på Falster.

- Det skyldes primært de tyske, men også danske gæster, som åbenbart venter til sidste øjeblik. P.t. viser tendensen, at specielt danskere venter ind til fire dage før ankomst før de booker. Sidste år bookede de længere tid i forvejen, tilføjer han.

Dog oplever man hos Dancenter i Marielyst, at netop de tyske turister viser interesse for at bestille nu. Her er man tilbage på omkring 2019-niveau, fortæller Majbritt Sørensen, der er afdelingsleder ved Dancenter i Marielyst:

- Jeg tænker, det skyldes, vi er blevet lidt mere trygge ved det her corona, nu har vi vænnet os til det – og situationen er den at vi alle rejser igen – tyskerne rejser til Danmark og danskerne tager til udlandet.

Majbritt Sørensen, afdelingsleder ved Dancenter i Marielyst, oplever, at danskerne har fundet alternativer til leje af sommerhus, når det gælder ferien, imens tyskerne er ved at være tilbage på 2019-niveau.
Majbritt Sørensen, afdelingsleder ved Dancenter i Marielyst, oplever, at danskerne har fundet alternativer til leje af sommerhus, når det gælder ferien, imens tyskerne er ved at være tilbage på 2019-niveau. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Forventelig tilbagegang 

Hos landets største sommerhusudlejer, Dancenter, kan de også mærke, at danskerne er afventende eller helt har fundet andre alternativer til sommerferien i et sommerhus.

- Tendensen peger lige nu i retning af, at antallet af overnatninger fra danske gæster i 2022 vil være færre end de seneste år. Vi kan i øjeblikket se et fald på 18 procent i vores danske bookinger for hele året sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, fortæller Kim Holmsted, som er administrerende direktør hos Dancenter og formand for Feriehusudlejernes Brancheforening og fortsætter: 

- Selvom vi håber på fortsat at have fornøjelsen af et stort antal danske gæster i år, er det forventeligt, at niveauet nærmer sig normalen fra før coronapandemien. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tyskerne vender tilbage

Selvom mange udenlandske turister måske afventer, om turen går til Danmark, så vidner de aktuelle bookingtal ifølge Kim Holmsted om, at de udenlandske gæster er blevet mere komfortable med at rejse på sommerhusferie i Danmark end i starten af pandemien.

quote Indtil videre tegner tyskerne sig for 58 procent af alle vores bookinger i 2022

Kim Holmsted, adm. direktør, Dancenter

Ifølge Danmarks Statistik stod tyskerne for intet mindre end 64,2 procent af overnatningerne i danske feriehuse i 2019, og ifølge Kim Holmsted tyder det nu på, at de så småt er på vej tilbage.

- Vores foreløbige data for 2022 viser, at de tyske gæster tegner sig for langt størstedelen af vores bookinger, og sådan har det været altid med undtagelse af de seneste to år, hvor corona har præget hele verden, siger Kim Holmsted og fortsætter:

- Indtil videre tegner tyskerne sig for 58 procent af alle vores bookinger i 2022.

Læs også
Rekordår for sommerhusudlejning i Odsherred - men ét sted bliver gæsterne væk
Læs også
Rekordår for sommerhusudlejning i Odsherred - men ét sted bliver gæsterne væk

Selvom folk ifølge Isabella Andersen fra Sol og Strand i Odsherred generelt er afventede med at booke sommerhuse, så kan også hun nikke genkendende til, at tyskerne er på vej tilbage til sommerhuskommunen.

- Henover julen har to ud af tre gæster været tyskere. Om sommeren plejer tyskerne at stå for 65 procent af gæsterne, men der har været langt flere danskere, der har lejet henover sommeren, de sidste to år, siger Isabella Andersen og afslutter: 

- Selvom januar måned generelt er lidt død, og udlejningen ikke går ligeså hurtigt som de forgangene år, så skal man være hurtig, hvis man skal nå at have et poolhus til sommerferien, for de er næsten alle udlejet.



Nyhedsoverblik