Efterårsferien næsten udsolgt - sommerhusudlejning fejrer ny rekord

Sommerhusudlejerne kan ikke få armene ned. 2020 er et rekordår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Markedet for sommerhusudlejning har været glohedt hele sommeren, og nu smitter varmen også af på efterårssæsonen.

I Odsherred, som er det største sommerhusområde i vores del af landet, lyder meldingen fra udlejningsbureauet Feriepartner, at 70 procent af deres sommerhuse er booket i efterårsferien, og det er aldrig sket før.

quote Hvis det fortsætter, så ser det ud som om, at alt bliver udsolgt

Morten Egeskov, direktør, Feriepartner, Odsherred.

- Jeg tror, folk har erkendt, at de ikke kommer til Frankrig eller Spanien på efterårsferie, siger Morten Egeskov, der er direktør i Feriepartner i Odsherred.

Om det kun er coronavirus, eller om sensommersolen også har en indflydelse på, at danskerne bliver i Danmark, er ifølge Morten Egeskov ikke til at vide. Men én ting er sikker:

- Der er dobbelt så mange bookinger på nuværende tidspunkt, i forhold til hvad der var sidste år, som ellers var et rigtigt godt år, siger han.

- Så hvis det fortsætter, så ser det ud som om, at alt bliver udsolgt.

Artiklen fortsætter under billedet

Jeg tror, det var i juli, vi passerede sidste års omsætning, og sidste år var ellers et rekordår, siger Morten Egeskov.
Jeg tror, det var i juli, vi passerede sidste års omsætning, og sidste år var ellers et rekordår, siger Morten Egeskov. Foto: TV2 ØST

Selvom sæsonen endnu ikke er slut, så har den allerede slået rekord.

- Jeg tror, det var i juli, vi passerede sidste års omsætning, og sidste år var ellers et rekordår, fortæller Morten Egeskov.

- Lige nu ligger vi 21 procent højere, end vi gjorde på samme tidspunkt sidste år. Så det er allerede blevet et rekordår, siger han.

Stor vækst i Marielyst

Og det er ikke kun i Odsherred, sommerhusleje i efteråret hitter.

Hos udlejningsbureauet Sol og Strand på Falster, der udlejer sommerhuse på Lolland, Falster, Sydsjælland og Møn, går de også et rekordgodt efterår i møde.

- Vi oplever en vækst i år, som vi ikke har oplevet tidligere, siger Majbritt Sørensen, der er bureauchef hos Sol og Strand.

- Det går rigtig godt, vi har rigtig mange gæster, og det er i hvert fald en stor fremgang i de danske gæster, der gør forskellen, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Christina Rafenberg, bestyrer af Ny Form i Nykøbing Sjælland, håber, at situationen kan få bylivet til at vokse.
Christina Rafenberg, bestyrer af Ny Form i Nykøbing Sjælland, håber, at situationen kan få bylivet til at vokse. Foto: TV2 ØST

I Nykøbing Sjælland kan de erhvervsdrivende godt mærke, at turisterne i Odsherred bliver hængende lidt længere, men de glæder sig til, at der kommer endnu flere.

quote Jeg synes, det er rigtig godt for butiksejerne her i byen

Dogan Yurdakul, indehaver, Restaurant Nykøbing, Nykøbing Sjælland.

- Det er det, vi lever af. Jeg synes, det er rigtig godt for butiksejerne her i byen, siger Dogan Yurdakul, der er indehaver af Restaurant Nykøbing.

De glæder sig over en udsigt til et muligt øget salg i efterårsferien.

- Jeg har flest kunder blandt turisterne, så det vil da være meget positivt for mig, siger Jesper Andersen, der er indehaver af Litteratur-retur.

Artiklen fortsætter under billedet

Dogan Yurdakul, indehaver, Restaurant Nykøbing, er rigtig glad for, at sommerhusgæsterne bliver ved med at strømme til området.
Dogan Yurdakul, indehaver, Restaurant Nykøbing, er rigtig glad for, at sommerhusgæsterne bliver ved med at strømme til området. Foto: TV2 ØST

Og det øgede antal turister sætter allerede gang i drømmene.   

- Jeg vil da håbe, at bylivet vil vokse, og flere butikker muligvis vil holde længere åben. Det kunne også være, der kunne komme nogle nye butikker til, siger Christina Rafenberg, der er bestyrer af Ny Form.

Man skal skynde sig

Hvis du skal nå at have fat i et sommerhus til efterårsferien, så har Morten Egeskov et godt råd.

- Jeg tror, de skal skynde sig, hvis de skal leje et hus i uge 42, siger han.

Sommerhusejer Flemming Müller ved Stillinge Strand
Læs også
Elforbruget i sommerhuse eksploderer under coronakrise - sådan kan du spare
Sommerhusejer Flemming Müller ved Stillinge Strand
Læs også
Elforbruget i sommerhuse eksploderer under coronakrise - sådan kan du spare

Og det er ikke kun efterårsferien, der er populær. Ifølge Morten Egeskov er en tredjedel af sommerhusene også allerede lejet ud i juleferien.


Nyhedsoverblik