To drab forfærdede landsdel - nu begynder retssagen mod de formodede gerningsmænd

En bestialsk og rå drabssag begynder tirsdag som nævningesag ved Retten i Næstved. To mænd er tiltalt for drab i Ruds Vedby og Vemmelev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Præcis hvad, der foregik i huset på Kalundborgvej i Ruds Vedby den 20. april 2019, kan Kiehn Georg Andersen ikke længere fortælle os.

Heller ikke, om han kendte den eller de personer, der dukkede op ved hans hjem, om han selv lukkede dem ind, og om han nogensinde nåede at opfatte, hvad der skulle ske den aften klokken 20.25, da han blev slået ihjel.

blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen
blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen

Men hans krop fortæller en historie om brutal, rå vold, der kostede ham livet. Han blev 68 år gammel.

Tirsdag begynder retssagen mod to mænd i Retten i Næstved. De to tiltalte er 43 og 35 år, og udover tiltalen for at have slået Kiehn Georg Andersen ihjel er de også tiltalt for drab på en ældre mand knap to måneder efter drabet i Ruds Vedby.

Læs også
Sigtede i sag om drab på to mænd accepterer fængsling
Læs også
Sigtede i sag om drab på to mænd accepterer fængsling

Skar halsens pulsåre over

Det drejer sig om drabet på Poul Frank Jørgensen, en ældre, enlig mand i starten af 80’erne, der boede i sit hus på Slagelse Landevej i Vemmelev.

Ifølge anklageskriftet dukkede de to tiltalte op på adressen i Vemmelev klokken 8.40, søndag d. 16. juni 2019.

Her slog de i forening og efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse Poul Frank Jørgensen ihjel med en eller flere skarpe genstande, muligvis en eller flere knive. Efterfølgende har retsmedicinerne kunnet konstatere, at Poul Frank Jørgensen havde et cirka seks centimeter dybt stik, der gik igennem halsmuskulaturen med overskæring af halsens store pulsåre til følge, ligesom de tiltalte, ifølge anklageskriftet, tildelte den ældre mand 10 stiklæsioner i ryggen, hvorefter han blev efterladt på stedet.

Læs også
Lokale undrer sig - hvorfor skulle to ældre mænd slås brutalt ihjel?
Læs også
Lokale undrer sig - hvorfor skulle to ældre mænd slås brutalt ihjel?

Anklagemyndigheden mener, at de to tiltalte efterfølgende satte ild til Poul Frank Jørgensens hus ved hjælp af brandbar væske. Eftersom liget af Poul Frank Jørgensen umiddelbart forinden var blevet dræbt og lå på gulvet i soveværelset, er de to mænd udover drab også tiltalt for brandstiftelse og usømmelig behandling af lig.

Drabssager lignede hinanden

Fremgangsmåden ligner på flere måder den, der blev anvendt ved drabet på Kiehn Georg Andersen.

Begge mænd boede alene og var ældre, og efter drabet blev der sat ild til offerets hus. Således blev der nemlig også sat ild til Kiehn Georg Andersens hus, dog med den undtagelse, at hans mishandlede lig ikke blev efterladt i huset og overladt til flammerne. Derimod tog de to tiltalte, hvis man skal tro anklageskriftet, liget af Kiehn Georg Andersen med til en nærliggende grusgrav i Blæsinge. Her stak de en smal, aflang spids genstand i maven på ham, selvom han var død, og fyldte hans tøj med sten, så han sank til bunds. Her blev han senere fundet.

Brand i Vemmelev
Læs også
To mænd anholdt for drab i Ruds Vedby og Vemmelev
Brand i Vemmelev
Læs også
To mænd anholdt for drab i Ruds Vedby og Vemmelev

Den ældre mands lig har mange skader, især i halsregionen, ligesom han har brud på flere ribben. Politiet mener, at han er blevet udsat for grov vold, formentlig ved spark og tramp mod hals og ryggen, og at det er den grove vold i halsregionen, der må antages at være dødsårsagen.

Ved et tidligt retsmøde har den ene af de to mænd delvist erkendt.  

- Han erkender sig delvist skyldig. Han erkender, at han har haft noget med de her drab at gøre. Det er jo det, der ligger i en delvis erkendelse. Nærmere kan jeg ikke komme det. Hvad det nærmere går ud, er noget, han har forklaret under retsmødet for lukkede døre, så jeg kan ikke fortælle detaljer, desværre, sagde Lars Urup, forsvarer for den 42-årige, dengang.

Forsøgte at true sig til penge og riffel

Anklageskriftet indeholder i alt 15 forhold, de 14 forhold omhandler begge tiltalte. Udover drab, brandstiftelse og usømmelig behandling af lig er de to mænd også tiltalt for forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed.

Ifølge anklageskriftet dukkede de to tiltalte op på en adresse i Skibby den 1. juni 2019 og forsøgte ved vold eller trussel om vold at tvinge husets beboer til at udlevere kontanter og en riffel, som han havde sat til salg via ”Gul og Gratis” til 59.500 kroner. De to tiltalte opgav dog ifølge tiltalen efterfølgende og forlod stedet.

De to mænd er desuden anklaget for at have overtrådt våbenloven ved flere tilfælde. Politiet har således fundet både et oversavet jagtgevær, en hel del ammunition, et sværd med en klinge på en meter, flere knive, et stikvåben med søm i den ene ende, seks kasteknive, tre kasteøkser og flere knojern. 

Retssagen strækker sig over ni retsdage, dommen forventes at falde den 9. september.


Nyhedsoverblik