Nyuddannede skal have eftergivet halvdelen af SU-gælden, hvis de flytter til provinsen, og så skal der flyttes flere uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser til landdistrikterne.
Sådan lyder det i et udspil fra Dansk Folkeparti (DF) forud for forhandlingerne om regeringens nærhedsreform.
Dansk Folkepartis forslag tager udgangspunkt i syv indsatsområder, og de ønsker også at hæve kørselsfradraget for borgere, der bor i landdistrikterne eller pendler dertil på arbejde.
Vi kan jo se, at vi har svært ved at trække de unge tilbage, der tager til enten København eller Odense for at læse
Derudover vil de genindføre lokale folkeafstemninger i skoledistrikter, hvis kommunen planlægger at lukke en skole.
- Vi ønsker, at der sker noget, og at det ikke bare bliver ved snakken. Vi er nervøse for, at den her nærhedsreform i for høj grad kommer til at handle om, hvem der træffer beslutningerne.
- Det er fint at have den diskussion. Men det skal jo også handle om, hvordan vi rent faktisk får forstærket væksten og bosætningen i vores landdistrikter, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Avisen Danmark.
Kigger mod Norge
Thulesen Dahl og partifællerne har skelet til Norge, hvor borgere, der har arbejde og bopæl i visse regioner, blandt andet kan få eftergivet op til 25.000 norske kroner (omkring 18.000 danske) om året af deres studiegæld.
Til forskel fra den danske SU-model, låner de norske studerende deres SU, der derfor skal betales tilbage til staten igen.
DF vil lade nyuddannede herhjemme slippe for halvdelen af SU-gælden, hvis de finder job og bolig i provinsen. Det fremgår ikke, om der er en minimumsgrænse for, hvor længe de unge skal bosætte sig for at få eftergivet gæld.
Svært at trække de unge tilbage
Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune hilser forslagene fra DF velkomne.
- Vi har jo set, at det godt kan lade sig gøre at flytte både uddannelser og arbejdspladser til provinsen, så det synes jeg kun er fint, hvis der kommer mere af, og jeg synes, det er en god idé at eftergive noget af SU-gælden. Vi kan jo se, at vi har svært ved at trække de unge tilbage, der tager til enten København eller Odense for at læse, siger Holger Schou Rasmussen, der også er med i bestyrelsen i Balance Danmark, der har til formål at skabe et mere decentralt land, hvad angår arbejdspladser og levevilkår.
- Vi har også kigget mod Norge, og vi har længe snakket om de her ting, som Dansk Folkeparti bringer op nu, så jeg synes, det er fint, de kommer med det her udspil. Jeg kan da bare ærgre mig over, at de ikke gjorde det, da de havde 21 procent af stemmerne. Så skulle de nok have fået det igennem, siger Holger Schou Rasmussen til TV2 ØST med henvisning til, at DF ved en megafonmåling i januar kun stod til at have 5,2 procent af vælgernes opbakning.
Også Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer og bor på Omø, ser positivt på Dansk Folkepartis udmeldinger.
- Det, at flytte uddannelserne ud i provinsen, gør jo, at der også er større sandsynlighed for, at de unge efterfølgende bliver i provinsen, og det kan komme småøerne til gode også. Jeg ved ikke, hvor stor betydning det har for småøerne, at nyuddannede kan få eftergivet deres SU-gæld, for så mange job har vi heller ikke, men det har selvfølgelig en betydning for os, der benytter tandlæger, læger og så videre på fastlandet, at det måske bliver mere attraktivt at flytte dertil, siger hun til TV2 ØST.
Skepsis overfor ministerium på området
Dansk Folkeparti foreslår også, at man opretter et ministerium for landdistrikter. Det skal have hovedsæde i Skive og sørge for, at flere unge uddanner sig inden for landbrug, turisme og industri.
Artiklen fortsætter under billedet.
Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) er overordnet positiv over for udspillet om at eftergive SU-gæld.
- Det er visionært, og jeg er kun glad for, at de også spiller ind i denne diskussion, som er så vigtig for, at vores land hænger sammen, siger han til TV2 News.
Han er dog også skeptisk over for visse punkter som at oprette et nyt landdistriktsministerium.
- Rigtig mange af de arbejdspladser, der skulle flytte derop, ligger i dag i Nykøbing Falster. Det vil være ærgerligt at flytte arbejdspladser fra et område, som kæmper lidt med at få det til at hænge sammen og så til et andet, siger han.