Som TV2 ØST kunne fortælle mandag, har man hos Refa – der driver genbrugsstationer på Lolland og Falster – på det seneste konstateret en stigning i mængden af indleverede køleskabe, frysere og andre hårde hvidevarer.
Alene i år er 97 containere med skrottede hårde hvidevarer blevet afhentet – mod 88 hele sidste år.
Flere læsere har i den forbindelse udtrykt deres undren over, hvad der sker med de mange ton af skrottet elektronik?
Hos Refa er det virksomheden Elretur, der afhenter containerne med elektronikskrot – herunder også containerne med de hårde hvidevarer.
Elretur er en nonprofitorganisation, som står for indsamling og håndtering af elektronikaffald i det meste af Danmark.
Organisationen er stiftet som en kollektivordning for elektronikimportører og -producenter, der ifølge EU-lovgivningen er forpligtet til at tage hånd om de produkter, de sælger, den dag det ender som affald.
Det gamle køleskab bliver til nybyggeri
Direktør i Elretur Morten Harboe-Jepsen fortæller, at der rigtig nok er sket en stigning i mængden af indleverede hårde hvidevarer i flere egne af Danmark, men ser man ud over hele landet, er der sket et fald.
- Sådan plejer det at være, når folk køber mindre, smider de også mindre ud, siger han og tilføjer:
- Dykker vi ned i tallene, ser det ud til, at folk nu smider det ud, som de har haft stående, men som ikke er nødvendigt. Der er for eksempel mange kummefrysere, der ryger ud nu. Også af nyere dato.
Og den tendens kan ifølge direktøren meget vel have sit udspring af energikrisen.
Men uanset årsag, så ender de skrottede frysere og andre hvidevarer hos Elretur.
- Vores opgave er at genanvende affald og få det tilbage i kredsløbet. Enten som materialer eller hele produkter, forklarer Morten Harboe-Jepsen om skæbnen for de køleskabe, kummefrysere og vaskemaskiner, som danskerne hvert år sender til skrot.
- Tager vi et køleskab til eksempel. Det består hovedsageligt af jern, aluminium og plast, som kan nedpilles til genanvendelse. Der er også purskum, som er oppustet skum, i et køleskab. Det kan ikke genanvendes og vil derfor typisk blive brændt til energi. Det samme sker for gummilisterne, siger han videre og tilføjer:
- Derudover er der også olier. I gamle køleskabe er det freon, som typisk bortskaffes ved kemiforbrænding. Andre olier kan raffineres til genbrug. Det sker blandt andet hos Avista Oil i Kalundborg.
Metaller vil ifølge Morten Harboe-Jepsen typisk kunne genbruges i kraftigt stål til byggeri, da stålværkerne, som modtager genbrugsmetal, ofte producerer bygningsstål, mens andre metaller som kobber kan genanvendes i ledninger og smykker. Det samme gælder for guld.
Hvidevarer får nyt liv
Elretur dækker mellem 80 og 95 procent af markedet for elektronikskrot på vegne af 950 virksomheder i hele Danmark.
- Det er alt fra store brands til dem, du ikke kender – for eksempel også urforretninger og sexbutikker. Det er alt det, som har et batteri, forklarer Morten Harboe-Jepsen.
På landsplan blev der ifølge Dansk Producentansvar i alt sendt 73.943 ton elektronik til skrot i 2021.
Af disse blev 2.095 ton genbrugt, mens 59.244 ton blev adskilt til genanvendelse. 8.007 ton blev forbrændt, mens resten, 4.597 ton, blev sendt til deponi.
Selvom det er en lille andel af den samlede mængde elektronikskrot, der bliver genbrugt, så er der tale om en vigtig ressource, påpeger Morten Harboe-Jepsen:
- Møder vi produkter, som har potentiale til at kunne bruges igen, så samarbejder vi med nogle reparatører, der er med til at sende det retur på markedet. Enten i Danmark eller som eksport, forklarer han.
Andelen af elektronikskrot, der ender med at få et nyt liv som genbrug, er stigende, viser tal fra Dansk Producentansvar.
En af de virksomheder, som Elretur samarbejder med, er Recirk, der har afdeling i Glostrup, men som afhenter og sælger hårde hvidevarer i hele Danmark – herunder også fra Refas pladser på Lolland-Falster.
Virksomheden blev stiftet i 2018 af nordmanden Tommy Poulsen, som siden 2006 har haft et lignende koncept i Norge under navnet Norsk Ombrug.
- Vi producerer i snit 350 til 400 produkter om måneden alene i Danmark og 10.000-11.000 om året i Norge, fortæller han.
Antallet af produktioner skal i denne sammenhæng forstås som skrottet elektronik, som Tommy Poulsens virksomhed sætter i stand og sælger igen med samme garanti, som var det et tilsvarende nyt produkt.
- Vores mand rejser rundt på genbrugsstationerne. Han er dygtig til at vide, hvad han skal sortere ud og tage med – for det er ikke en god forretning at køre skrot fra A til B. Vi tager kun det med, vi føler, vi kan reparere, og det er cirka 80 procent af det, vi henter, som vi kan reparere, sætte i stand og sælge.
- De sidste 20 procent bruger vi til reservedele.
Ofte er det ikke de store reparationer, der skal til for at få en tilsyneladende defekt vaskemaskine eller opvasker til at fungere igen.
- Forretningsidéen baserer sig på, at vi har reservedelene, for skal man købe nye, er der ingen forretning i det, forklarer Tommy Poulsen og tilføjer:
- Det, som også ofte er problemet, specielt i Danmark, er, at der er meget kalk i vandet. Og det har vi også en lille forretningshemmelighed til at løse, så opvaskemaskinen eller vaskemaskinen kommer til at fungere igen.
Ifølge tal fra Dansk Producentansvar blev der i 2021 genbrugt 738 ton ud af samlet 14.579 ton elektronikskrot i kategorien "udstyr til temperaturudveksling", som dækker over blandt andet køleskabe, frysere og varmepumper. Det svarer til i alt 5,1 procent.