Flere smider deres gamle køleskabe og frysere ud

I takt med, at energipriserne er steget, har affaldsselskabet Refa oplevet en stigning i antallet af hårde hvidevarer, der bliver sendt til skrot.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jagten på at spare energi er efter alt at dømme nu også gået ind på hjemmets store strømslugere som køleskabe, frysere og vaskemaskiner.

Hos genbrugsvirksomheden Refa, der driver en række genbrugspladser på Lolland-Falster, melder man om en betragtelig stigning i netop denne affaldskategori, nemlig hårde hvidevarer.

- Vi kan se allerede nu, er vi oppe på, at vi har fået afhentet 97 containere med hårde hvidevarer fra vores genbrugspladser. Hele sidste år var det tal 88. Så vi er et pænt stykke over sidste år, fortæller Kenneth Prehn, der er kommunikationskonsulent i Refa.

- Det er kummefrysere, fryseskabe, køleskabe, vaskemaskiner og tørretumblere, men også ovne. Ting, vi kender fra vores køkkener og vaskekældre, tilføjer han.

quote Det vil typisk ikke kunne betale sig

Vagn Jelsøe, chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk

Han fortæller, at der siden 2020 har været en generel stigning i mængden af indleverede hårde hvidevarer på omkring 10 procent om året.

- I starten tilskrev vi det corona. Folk renoverede og så videre. Men det, vi oplever nu, at det bliver med at stige, tror vi, er på grund af krisen. At folk tænker, det kan betale sig at skifte til noget, der bruger mindre strøm.

Et behov for at handle

Den observerede tendens hos Refa skyldes flere forhold, mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i adfærd og stod blandt andet i spidsen for Hope-forskningsprojektet, der undersøgte danskernes adfærd under coronakrisen.

- Vi ved, at når man står i en situation, hvor man oplever usikkerhed, så skabes der et behov for at handle, siger han og tilføjer:

- Men det kan også gøre, at man undertiden kommer til at træffe nogle valg, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige.

Læs også
Prisstigninger får flere til at søge mod genbrugsbutikker
Læs også
Prisstigninger får flere til at søge mod genbrugsbutikker

Derfor er det ifølge Michael Bang Petersen vigtigt, at myndighederne hjælper borgerne til, hvad man skal fokusere på.

- Men det kan også være, at folk har gået og overvejet, om de skal udskifte deres gamle køleskab eller fryser, hvor nødvendigheden af at spare energi har skubbet mange i den retning samtidig.

Tvivlsom besparelse

Ifølge Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, kan det have lange udsigter, før investeringen i et nyt køleskab har tjent sig hjem:

- Det vil typisk ikke kunne betale sig, simpelthen fordi strømbesparelsen er for lille sammenlignet med et nyt apparat, siger han og forklarer, at man er nødt til at sammenligne besparelsen i elforbruget med prisen for et nyt.

På den måde ved man, hvor stor en besparelse man kan opnå.

- Hvis den årlige besparelse i strøm er 500 kroner og et nyt koster 10.000 kroner – ja, så tager det 20 år, før det er tjent hjem, pointerer Vagn Jelsøe.

Økonomi er dog ikke den eneste overvejelse, man kan gøre sig.

quote Man skal bruge det rigtig længe, hvis du skal udligne det forbrug, der går til producere produktet

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der nemlig store miljøomkostninger forbundet med både produktion og skrotning af elapparater, som langt overstiger strømforbruget i den tid, man har apparatet stående.

Det fortæller seniorrådgiver Lone Mikkelsen:

- Man bruger en meget stor mængde energi på at lave et nyt produkt. Dertil indgår der ofte også knappe ressourcer og skadelige kemikalier.

Se på den bærbare computer som eksempel

Selvom der ikke er tale om en hvidevare, så kan man ifølge Lone Mikkelsen bruge en bærbar computer som eksempel:

- For sådan en siger man, at 80 procent af det samlede energiforbrug bliver brugt i produktionsfasen og kun 20 procent i brugsfasen, du har som forbruger.

Der findes ikke tilsvarende tal for hårde hvidevarer, men ifølge Lone Mikkelsen er eksemplet en fin illustration på problemstillingen.

- Så på spørgsmålet, om det miljømæssigt kan svare sig at udskifte ens gamle køleskab eller fryser, vil svaret være, at man skal bruge det rigtig længe, hvis du skal udligne det forbrug, der går til at producere produktet.

Læs også
Kan det betale sig at jage tilbud til fryseren, når strømmen er dyr?
Læs også
Kan det betale sig at jage tilbud til fryseren, når strømmen er dyr?

Det er ikke alle steder i regionen, der opleves en stigning i antallet af indleverede hårde hvidevarer.

Således oplyser Finn Kjær, genbrugschef i Argo, der driver genbrugspladser i blandt andet Stevns, Kalundborg og Odsherred kommuner, at der ikke er sket hverken et fald eller en stigning.

Samme melding giver Fors A/S, som driver genbrugspladser i blandt andet Holbæk.


Nyhedsoverblik