Danskerne cykler mindre trods millioninvesteringer i cykelstier

Der bruges store summer på nye og mere sikre cykelstier, men alligevel falder antallet af cyklende danskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om der investeres millioner af kroner i nye cykelstier, går det den forkerte vej med danskernes brug af cyklen.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at danskerne cykler mindre, end vi gjorde for 20 år siden.

I 2000 talte man cykler i gadebilledet og fastsatte det til indeks 100.

Sidste år var det såkaldte cykelindeks faldet til 94,3.

Det er udtryk for, at færre tramper i pedalerne til skole og arbejde, lyder det fra afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet.

- Det er jo brandærgerligt, når vi nu bryster os af, at Danmark er et cykelland, og vi ved, at cykling er supersundt og godt for miljøet, siger hun.

Tre milliarder kroner til nye cykelstier

De seneste 20 år er der ifølge afdelingslederen blevet investeret millioner af kroner i nye og bedre cykelstier.

Frem mod 2035 har Folketinget afsat tre milliarder kroner til nye cykelstier og cykelprojekter.

Det har heller aldrig været mere sikkert at sætte sig på cyklen, vurderer Marianne Foldberg Steffensen.

- Hvis vi går 20 år tilbage, så var der rigtig mange flere, der kom til skade og blev dræbt på cykel end i dag. Det har nok aldrig været mere sikkert end nu.

Marie Jensen
Læs også
16.000 cyklister presser bilisterne: - Det er pisseirriterende
Marie Jensen
Læs også
16.000 cyklister presser bilisterne: - Det er pisseirriterende

Der kan være forskellige forklaringer på, at vi ikke cykler så meget som tidligere.

- Et parameter kan være, at bilerne er blevet billigere, og at mange har anskaffet sig bil nummer to.

- En del unge har stillet cyklen og fået bil eller bliver kørt. Der er også unge, der ikke vil være svedige og hellere tage bussen i skolen, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Holder øje med tallene

Transportminister Trine Bramsen (S) deler ærgrelsen over, at danskerne i stigende grad lader cyklen stå, når de skal på job eller i skole.

- Jeg holder nøje øje med tallene og må bare konstatere, at de bevæger sig i den forkerte retning, selv om vi har opfattelsen af, at vi er en stolt cykelnation.

- Derfor har jeg sat et arbejde i gang for at finde ud af, hvad der gør, at danskerne cykler mindre, siger hun.

Helena Ibsen
Læs også
Helene cykler tre Tour de France-etaper for at samle ind til sin syge veninde
Helena Ibsen
Læs også
Helene cykler tre Tour de France-etaper for at samle ind til sin syge veninde

De gode cykelvaner skal grundlægges så tidligt som muligt, lyder det fra ministeren.

- Derfor vil vi sætte en række initiativer i gang i skoler og daginstitutioner landet over i forhold til at sikre en god cykelkultur, fra børnene er små. Det er der, de gode vaner skal etableres, og det er der, vi kan se, det ser rigtig skidt ud, siger hun.


Nyhedsoverblik