¨

Coronavirus giver regionale krisecentre akut pladsmangel

Dagligdagen på Ringsted Krisecenter har ændret sig markant som følge af coronakrisen. Foto: Ringsted Krisecenter

Oftere end normalt søger voldsramte kvinder i denne tid mod krisecentre. Regeringen vil oprette flere pladser med det samme.

Den omfattende coronakrise og myndighedernes klare opfordring om at blive hjemme har givet en akut mangel på ledige pladser på regionale krisecentre.

Her søger kvinder i disse dag i stor stil hen for at slippe væk fra hjemlige rammer, og fordi de ikke kan tage hen til andre familiemedlemmer eller andet netværk.

Den regionale pladsmangel flugter med den landsdækkende tilstand, hvor krisecentrene også er fyldt op. 

Det oplyser formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Niels Christian Barkholt.

- Der er mangel på alternativer, og så tager man i stedet hurtigere kontakt til krisecentrene. Før ville man bruge sit netværk, men det kan man ikke i samme grad nu, hvor man er stavnsbundet til sit hjem, siger han

Før ville man bruge sit netværk, men det kan man ikke i samme grad nu, hvor man er stavnsbundet til sit hjem

Niels Christian Barkholt, formand, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)

Næsten ingen pladser på Sjælland

Forstander på Ringsted Krisecenter Kirsten Hejnfelt fortæller, at krisecentrene melder ind til en fællespladsanvisning, når de har ledige pladser. Lige nu er der ikke en eneste ledig plads i Region Hovedstaden, mens pladserne hos Region Sjælland stort set er fyldt op. 

- Alt har været fyldt op. Sådan har det været længe, siger hun og forklarer, at der derfor ikke er nok pladser, når nu der kommer en stigning i antallet af kvinder, der søger mod krisecentrene.

Dagligdagen på Ringsted Krisecenter har også ændret sig, siden regeringen indførte nye retningslinjer for at undgå spredningen af coronavirus.

Når man i forvejen er kriseramt og i en usikkersituation, så er det en ekstra belastning

Kirsten Hejnfelt, forstander, Ringsted Krisecenter.

- Vi er selv gået i nødberedskab og har aflyst alle vores aktiviteter for familierne. Kvinderne skal hjemmeundervise deres børn, og vi modtager ikke gæster, siger Kirsten Hejnfelt.

De store omvæltninger kan godt mærkes på krisecenteret, fortæller hun.

- Når man i forvejen er kriseramt og i en usikker situation, så er det en ekstra belastning. Kvinderne her er også urolige for, hvad der skal ske. Det tror jeg, vi allesammen er.

Nogle krisecentre kan ikke tage nye ind

Det er ikke alle krisecentre, der kan tage nye beboere ind, selvom de måske havde plads.

For eksempel har Heradøtrenes Krisecenter i Kalundborg på grund af risiko for coronasmitte været nødt til at lukke for tilgangen af nye beboere.

Det fortæller leder Annette Hyldgaard til Sjællandske.

- Af hensyn til smitterisikoen er der imidlertid lukket helt ned for tilgangen til krisecenteret under pandemien. Ingen nye beboere kommer ind på centeret, og ingen flytter fra centeret.

- Det betyder, at der er nogle af vores nuværende beboere, som kommer til at være på krisecenteret noget længere end normalt, siger hun til avisen.

Krisecenteret i Kalundborg har i øjeblikket otte kvinder og deres børn boende. Familierne bor tæt sammen og deler køkkenfaciliteter, men medarbejderne har opdelt krisecenteret i mindre afdelinger for at forhindre, at eventuel smitte kan sprede sig.

Regeringen arbejder på en løsning

Ved de seneste finanslovsforhandlinger blev der sat penge af til oprettelsen af flere pladser på landets kvindekrisecentre.

Men på grund af coronakrisen arbejder social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på akut at skabe flere pladser til voldsramte.

Det skriver hun på Twitter.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App