Coronakrisen påvirker os alle sammen i disse dage, ikke mindst på Svanevig Hospice på Bandholm.
Her har de været nødt til at sende 50 frivillige medarbejdere hjem og lægge en begrænsning på, hvor mange besøgende der må være ad gangen.
Her er meget stille i forhold til, hvad der plejer
- Det er en stor udfordring, at vi begrænser besøgsantallet og mange andre ting her i huset. Her er meget stille i forhold til, hvad der plejer, siger Birgitte Bülow, hospicechef for Svanevig Hospice, til TV2 ØST.
50 frivillige medarbejdere er sendt hjem
Den 11. marts meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at Danmark skulle lukke ned, og offentlige ansatte skulle sendes hjem, mens private institutioner, frivillige foreninger, og trossamfund kraftigt blev opfordret til at gøre det samme.
Artiklen fortsætter under billedet.
Siden er der kommet en lang række tiltag, som begrænser det sociale samvær yderligere.
- Vores 50 frivillige er sendt hjem, og det er dem, der sørger for blomster, dækker et hyggeligt bord, går tur med patienterne og arrangerer banko. Alt det der er væk, siger Birgitte Bülow.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vi er vant til at give et knus til patienter og pårørende, og det kan vi ikke i øjeblikket
Derudover er de tilbageværende medarbejdere nødt til at tage de forholdsregler, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Blandt andet skal de følge opfordringen om at holde afstand.
- Medarbejderne skal holde en helt anden afstand til vores patienter, end de er vant til. Vi er vant til at give et knus til patienter og pårørende, og det kan vi ikke i øjeblikket. Det er svært for medarbejderne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Svært at yde omsorg med fysisk afstand
Det er svært at give et trøstende knus på to meters afstand
Personalet holder dog ikke fysisk afstand til de patienter, som opholder sig på hospicet til daglig.
- Det kan man ikke i den direkte patientkontakt. Det er ligesom på sygehusene, og sygeplejerskerne ved jo, hvordan de skal beskytte sig, siger Birgitte Bülow.
Artiklen fortsætter under billedet.
Derimod forsøger de ansatte at holde den nødvendige afstand til pårørende:
- Det er svært at give et trøstende knus på to meters afstand.
- Men vi følger de retningslinjer, der er. Vi holder morgenmøde, som vi plejer, hvor vi skal koordinere arbejdet, og der sidder vi med halvanden meters afstand mellem hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kun to pårørende ad gangen
På Svanevig Hospice forsøger de at passe på deres syge patienter, så godt som de kan. Derfor er det også et meget begrænset antal besøgende, der er tilladt ad gangen.
- De allernærmeste pårørende kan få lov til at komme her, og vi henstiller til, at der ikke på noget tidspunkt kommer mere end to personer ad gangen. Er der situationer, hvor det er påkrævet, finder vi en løsning på det, så familien kan samles, siger hospicechefen.
- Vi finder individuelle løsninger hver gang. Vi havde en familie i weekenden, hvor moderen, der ikke havde lang tid tilbage, bad om at give en besked til alle fem børn på én gang. Så kom de og var her i det kvarter, det tog, og så gik de igen.
Folk er forstående
Selvom det kan være ualmindelig svært kun at være to besøgende ad gangen for både pårørende og patienter, og det kan være svært for patienter ikke at få hyppige besøg, så mener hospicechefen, at de pårørende er forstående over for situationen.
- Jeg synes godt, vi kan mærke, at det er svært og ufordrende, men der er også en stor forståelse for, at det er sådan, det er, og det må alle jo rette sig efter. Der er ingen, der vil bringe smitte ind her, siger Birgitte Bülow.
Det er svært at håndtere den afstand, vi skal have i et hus, som yder omsorg.
- Folk er meget gode til at ringe, bruge Facetime eller hvad man nu har af muligheder.
Her kan man ikke udsætte besøg, som andre kan
Selvom nedlukningen af hele landet officielt kun har varet fem dage, har den ændret adfærd allerede sat sine dybe spor på hospicet på Bandholm.
- Relationen mellem mennesker er blevet en helt anden. Det er svært at håndtere. Den afstand, vi skal have i et hus, som yder omsorg. Der er noget, vi skal have forandret i vores hoveder for at synes, vi gør det godt nok, siger Birgitte Bülow.
- Det er svært, at de pårørende ikke kan komme her, som de plejer. Både for patienten, som ligger her på det sidste og ved, at der måske ikke er tid for dem på den anden side. Det samme gælder for de pårørende. De kan ikke bare udsætte det i halvanden måned eller to måneder, som vi andre kan.
Ifølge hospicechefen er der ikke så meget, man kan gøre ved det:
- Vi gør, hvad vi kan for at snakke med folk, men det gør vi altid. Der bliver bare en dimension, vi ikke kan tage ind. Men jeg tror, det er et vilkår, og det kan vi ikke kompensere for.