I dag offentliggøres resultatet af anden runde af bispevalget og dermed også, hvem der er ny biskop i Roskilde Stift. Det sker klokken 12.00 onsdag, hvor afstemningen slutter.
Bispevalget har været igennem en første valgrunde, hvor ingen af de fire kandidater opnåede 50 procent af de afgivne stemmer.
Derfor skulle stiftet igennem en anden valgrunde, hvor de to kandidater, der havde fået flest stemmer i første runde, Ulla Thorbjørn Hansen og Rasmus Nøjgaard, gik videre.
Det bliver dermed en af de to, som kan indtage posten som biskop i Roskilde Stift fra september 2022, når den nuværende biskop, 66-årige Peter Fischer-Møller, går på pension.
Roskilde Stift dækker 312 sogne i et område fra Sjællands Odde til Møn.
Tæt løb ved første runde
Ved valg til bispeembedet er det kun præster og de øvrige menighedsrådsmedlemmer i stiftet, som kan stemme.
Ifølge Roskilde Stift stemte 1663 af de i alt 1990 stemmeberettigede i første valgrunde, hvilket gav en valgdeltagelse på 83,6 procent.
Her var det Rasmus Nøjgaard, der er sognepræst på Østerbro, som fik flest personlige stemmer med 509 stemmer svarende til 30,6 procent.
Ulla Thorbjørn Hansen, der er provst i Slagelse, fik 393 af de afgivne stemmer svarende til 23,6 procent. Hun lå derfor kun knebent foran Anna Kluge, der er sognepræst i Næstved, som fik 23,4 procent af stemmerne.
Siden 25. maj og frem til i dag har de stemmeberettigede kunnet stemme igen, og senere i dag offentliggøres det så, hvordan stemmerne endeligt fordeler sig.
Uro under valgkamp
Kirkeministeriet udskrev bispevalget den 25. januar, og siden marts måned har valgkampen været præget af uro.
Blandt andet fordi kun én af bispekandidaterne, Rasmus Nøjgaard, fik lov til at gæsteprædike i Roskilde Domkirke, som er stiftets hovedkirke.
De tre andre kandidater fik ikke lov at prædike i kirken, og det fik flere præster til at stille spørgsmålstegn ved valgprocessen, og om en af kandidaterne bliver favoriseret.
Blandt andet derfor blev der fremsendt en klage afsted til både Roskilde Stift og Kirkeministeriet, hvori det bliver beskrevet, at valget ikke er demokratisk.
Men Kirkeministeriet afviste til dels klagen og skrev i afgørelsen, at man ikke fandt anledning til at omgøre valgbestyrelsens afgørelse.