30 meter høj forlystelse på færge og strøm fra elektriske ål - her er de lokale aprilsnarre

Traditionen tro har 1. april budt på flere historier og nyheder, som har været lidt for gode til at være sande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi har samlet nogle af de aprilsnarre, der er blevet delt i regionen. Til gengæld lover vi, at vi ikke selv laver nogen.

En tunnel mellem Lolland og Als og en ny forlystelse på Scandlines' færger mellem Rødby og Puttgarden. 

Dagen i dag har – traditionen tro – budt på mange opsigtsvækkende historier.

quote Det kilder gevaldigt i maven, og der kommer rigtig sving håret

Terese Lund Johannesen, SVP Group Marketing

Lad os begynde i Holbæk, hvor man netop i dag kan fortælle, at kommunen i arbejdet for den grønne omstilling nu vil udvinde strøm fra elektriske ål. Nok til at forsyne 3.000 husstande.

- Den elektriske ål kan være meget farlig overfor mennesker på grund af den stærke strøm, som ålen kan producere. 

- Selvom de ikke er specielt aggressive og oftest holder sig for sig selv, og det er relativt sjældent, at mennesker kommer til skade eller dør som følge deraf, så er vi desværre nødt til at forbyde badning i fjorden, skriver kommunen i et Facebook-opslag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også i resten af regionen er den 1. april faldet sammen med en række opsigtsvækkende nyheder, som kan få ørene til at falde af.

Ifølge Nykøbing F. Håndboldklubs direktør har navnlig sponsorerne gennem længere tid været trætte af, at klubbens unge talenter i et væk bliver opkøbt af Odense Håndbold.

- Så nu er sponsorerne gået sammen og sagt – det vil vi ikke finde os i – og køber Odense Håndbold i stedet for. Så det har vi gjort.

En nyhed der på Facebook har udløst flere end 300 "jeg griner-likes".

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For de astronomisk interesserede har dagen også budt på en vild historie. 

Ifølge medarbejderne på Brorfelde Observatoriet skete der nemlig det urolige, at en lille meteor slog ned i morges og ramte taget på observatoriets velkomstcenter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor nogle af dagens aprilsnarre blot har været fjol og spas, har andre også haft et slet skjult gran af alvor.

Således kunne man fra den årle morgenstund læse i Facebook-gruppen "Fællesskabet Fejø", at BM-Industriteknik A/S i Bandholm vil bygge tunneler til øerne Smålandsfarvandet mellem Fejø, Femø og Askø – hvormed færgerne i sagens natur kan gøres overflødige.

Ifølge forfatteren en idé efter forbillede fra Norge og Færøerne, hvor sådanne projekter har været med til at fremme turismen.

1

De tre øer har de seneste måneder rettet deres vrede og frustrationer mod Lolland Kommune, fordi kommunen – i øboernes optik – ønsker at forringe sejlplanerne. Én undlader således heller ikke at bemærke:

- Nu ikke noget med at give kommunen gode ideer. Vi er nogen der glade for at bo på ø.

Svingtur på Rødby-Puttgarden

Vi runder turen af på Femern Bælt, hvor dagen også har budt på et par historier i kategorien pure opspind og humbug.

I en nyhed fra Scandlines kan man læse, at rederiet vil indrette en 30 meter høj forlystelse i toppen af sejlet på færgerne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi glæder os meget over, at vi nu kan tilbyde vores kunder denne særlige oplevelse, når vindforholdene er gode. Det kilder gevaldigt i maven, og der kommer rigtig sving håret – jeg kan kun anbefale at prøve det, udtaler SVP Group Marketing Terese Lund Johannesen.

Billetter til ”Ocean Swing” kan fra den 1. april 2023 købes i alle outlets ombord.

Læs også
Nej, det er ikke en aprilsnar - råger spules væk af brandvæsnet
Læs også
Nej, det er ikke en aprilsnar - råger spules væk af brandvæsnet

Samtidig har det lokale medie Femern Report opsnappet, at den nye Femern Bælt-tunnel skal udvides med en forgrening til Sønderborg.

- Vi er rigtig godt med i Femern Bælt-projektet og har i forvejen de nødvendige elementfabrikker i Rødbyhavn, så vi forventer allerede at have forgreningen til Als klar i 2035, lyder det ifølge mediet fra Henrik Vincentsen, administrerende direktør i Femern A/S.

Det er også sket, at nyheder har været så utrolige, at folk har troet, der var tale om en aprilsnar.

Sidste år fortalte vi her på TV2 ØST om en særlig indsats mod råger, hvor brandvæsnet i Ringsted rykkede ud og spulede rågerederne ned fra træerne i byens anlæg. 

Selvom historien udkom den 1. april, var den nu god nok.


Nyhedsoverblik