Nej, det er ikke en aprilsnar - råger spules væk af brandvæsnet

Det var en ikke en aprilsnar, da TV2 ØST udgav en artikel om, at Ringsted Kommune spuler rågereder ned fra træerne. Det var der dog mange, der troede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Engang i mellem sker det, at historier virker så skøre, at de kun kan være det pure opspind. 

Hvis historien så samtidig kommer ud den 1. april, vil der unægtelig være folk, der tror, at historien er en aprilsnar. 

quote Håber dæleme, at det er en aprilsnar, ellers er jeg målløs

Charlotte Ahlers, Facebookbruger

Det er også tilfældet for en artikel, vi har skrevet og udgivet fredag morgen her på TV2 ØST. 

Historien handler om, at man i Ringsted har grebet til et nyt våben i kampen mod byens flyvende plageånder – nærmere bestemt råger – der er kendt og berygtet for deres støjende adfærd.

Her har man ved hjælp af brandvæsnet i Ringsted spulet rederne ned fra trætoppene, for at komme rågeproblemet til livs, men den historie er ifølge en lang række læsere for god til at være sandt.

Sådan her ser et udpluk af kommentarerne på TV2 ØSTs Facebook side ud.
Sådan her ser et udpluk af kommentarerne på TV2 ØSTs Facebook side ud. Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

På Facebook er der i skrivende stund 119 kommentarer på artiklen og 442 på et opslag med en video af rederne, der bliver spulet ned. Og i mange af dem proklamerer folk, at der må være tale om en aprilsnar. 

En af dem der har skrevet på opslaget, er Charlotte Ahlers. Hun skriver: 

- Håber dæleme, at det er en aprilsnar, ellers er jeg målløs.

Også hos Midt- og Vestsjællands Politi har man modtaget en henvendelse fra en borger, der har anmeldt sagen. I den forbindelse måtte politiet først lige undersøge, om der var tale om en aprilsnar.

Læs også
Slattenpattens vandresti og en 40 kilometer lang bølgebryder - her er de lokale aprilsnarre
Læs også
Slattenpattens vandresti og en 40 kilometer lang bølgebryder - her er de lokale aprilsnarre

Derfor kontaktede politiet TV2 ØST, hvor vi kunne fortælle, at den altså er god nok, det er ikke en aprilsnar. 

Særlig tilladelse til regulering

Rågernes reder spules ned af brandvæsnet, fordi Ringsted Kommune har fået over 20 klager fra borgere, som fortæller, at de føler sig plaget af rågerne.

quote Tilbage i januar måned tog vi lidt over 100 reder ned

Bent Bodebjerg, driftsleder, Vej og Park, Ringsted Kommune

Fuglen er fredet, og en særlig tilladelse skal derfor ansøges hos Naturstyrelsen, før der kan fjernes reder.

- Vi har fået en tilladelse af Naturstyrelsen til at regulere, for det skal man have på det her tidspunkt af året, fortæller Bent Bodebjerg, der er driftsleder for Vej og Park i Ringsted Kommune.

Læs også
Fugleskrig plager naboer - nu skyder de ungerne i reden
Læs også
Fugleskrig plager naboer - nu skyder de ungerne i reden

Det er første gang, man forsøger sig med at spule rederne væk i Ringsted.

- Tilbage i januar måned tog vi lidt over 100 reder ned.

Siden har man fjernet rederne hver 14. dag – som reglerne foreskriver. Dertil er det kun tilladt at fjerne nye reder, som er kommet til i den mellemliggende periode, forklarer Bent Bodebjerg:

- Derfor er det også de samme folk, der gør det fra gang til gang, og de holder nøje styr på, hvilke reder som må fjernes.

Naturstyrelsens dispensation til Ringsted Kommune om at regulere råger i Lystanlægget udløber 31. juli i år.


Nyhedsoverblik