53-årig fik Royal Run-tatovering

De fleste nøjes med en medalje. Men for Buller Petersen var Royal Run så stor en sejr, at han måtte have et minde for livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Nykøbing Falster hang medaljerne på rad og række, så de var klar til at komme om halsen på de over 10.000 deltagere.

For 53-årige Buller Petersen var det dog ikke nok at få en medalje om halsen. Der skulle et stærkere minde til.

- Den betyder, at jeg kan gennemføre noget svært. Selvom der er modgang, kan jeg godt komme igennem. Når jeg har modgang, minder den mig om, at jeg godt kan alligevel, fortæller han om den tatovering, der pryder hans venstre arm.

Royal Run Tatovering
Foto: TV 2

Tatoveringen skal holde modet oppe, når tingene er svære - og det er især én ting, der har været hårdt.

Kunne næsten ikke trække vejret

Sidste år blev Buller Petersen nemlig ramt af corona. På et tidspunkt var han så hårdt ramt, at han næsten ikke kunne trække vejret.

Ikke desto mindre holdt han fast i sin tilmelding til sidste års Royal Run i Næstved.

Før sygdommen havde han aldrig løbet mere end 7 kilometer, men takket være en vedholdende indsats lykkedes det ham at gennemføre 10 kilometer på 1 time og 5 minutter.

Læs også
Royal Run: Sådan gik løbefesten i Nykøbing Falster
Læs også
Royal Run: Sådan gik løbefesten i Nykøbing Falster

Det er den sejr, tatoveringen skal minde ham om. "Royal Run 05-06-22" står der nu på hans arm.

På mandagens Royal Run i Nykøbing Falster lykkedes det ham endda at klare turen på 56 minutter - altså 9 minutter hurtigere end året før.

- Jeg skal i hvert fald have skrevet en ny dato på, griner Buller Petersen.

- Tatoveringen minder mig om fællesskabet i det løb, vores kongelige har lavet. Bare kom ud at løbe - det er sundt, slutter den ivrige motionist.


Nyhedsoverblik