Mand i Audi gik amok på motorvejen - politiet søger vidner

Midt- og Vestsjællands Politi beder personer, der har set en kontrovers mellem to bilister på Vestmotorvejen ved Vemmedrup, om at henvende sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig bilist på Vestmotorvejen ved Ringsted følte sig torsdag så chikaneret af en anden bilist, at hun ringede til politiet.

Klokken 14.30 anmeldte den 49-årige kvinde, at hun havde været udsat for chikanekørsel af en mandlig bilist i en sølvgrå Audi.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Da kvinden ville overhale en lastbil, begyndte manden i Audien bagved hende også at overhale. Manden gestikulerede voldsomt, samtidig med at han blinkede med lygterne.

Genstand kastet mod bil

Efter at have kørt lidt blev der frit i første vognbane, og Audien overhalede herefter højre om den 49-åriges bil, før hun selv nåede at trække ind.

Læs også
Politi efterlyser vidner til vanvidskørsel - kørte i sort Audi
Læs også
Politi efterlyser vidner til vanvidskørsel - kørte i sort Audi

Da den mandlige bilist kom foran kvindens bil, bremsede han op, så hun også måtte bremse for ikke at påkøre ham. Kvinden trak nu ind i første vognbane for at komme væk fra Audien, men på grund af den tætte trafik kom hun til at køre ved siden af Audien.

Det fik føreren til at rulle vinduet ned og ifølge kvinden kaste en genstand mod hendes bil.

Sigtet i sagen

Audien kørte videre ad Vestmotorvejen, hvor han angiveligt fortsatte med at presse andre bilister. Ved Slagelse V fik en patrulje standset bilen, og føreren - en 32-årig mand fra Fyn - blev sigtet for at have forvoldt fare mod den 49-årige kvinde.

081125_ringsted_ulykke.jpg
Læs også
Chikanekørsel skyld i dødsulykke
081125_ringsted_ulykke.jpg
Læs også
Chikanekørsel skyld i dødsulykke

Han erkendte, at han havde kørt på stedet, hvor han havde haft en trafikal kontrovers med den kvindelige bilist, men han nægtede at have kørt hasarderet eller at have kastet noget mod hendes bil.

Politiet søger nu vidner i sagen. Episoden skete omkring Vemmedrup i retning mod Bjæverskov torsdag ved 14.30-tiden. Manden kørte i en større, sølvgrå Audi, mens kvinden kørte i en sølvgrå Toyota Corolla.

Vidner kan ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på 46 35 14 48 eller på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik