Derfor blev hospital ramt af elevatorstop

Sjællands Universitetshospital har fundet årsagen til fejlen på deres elevatorer i den nye sygehusfløj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mindre end to måneder efter indvielse blev den nye Fløj R på Sjællands Universitetshospital i Køge den 2. maj gevaldigt udfordret af en uforudset fejl.

quote Det er klart, vores sygehusmedarbejdere har trukket et hårdt læs

Helle Gaub, projektdirektør ved Sjællands Universitetshospital

Sikkerhedsbremsen i en elevator blev udløst, og alle fem elevatorer i bygningen blev midlertidigt sat ud af drift. Ingen personer kom til skade, men samtlige elevatorer skulle tjekkes for fejl. 

En tilkaldt reparatør kunne efterfølgende finde skader både på elevatoren og på skakten samt en fejl på en anden elevator.

Læs også
Aflyser operationer efter omfattende skader på sygehuselevator
Læs også
Aflyser operationer efter omfattende skader på sygehuselevator

Tre elevatorer kunne derefter tages i brug igen med det samme, mens de to andre måtte forblive ude af drift. 

En uge efter kom den fjerde elevator med, mens den femte og sidste elevator først er kommet i brug her knap en måned senere. 

Som smurt i olie eller...

Sjællands Universitetshospital har siden haft specialister til at undersøge elevatoren og dens sikkerhedssystem igennem for at finde årsagen til, hvorfor sikkerhedsbremsen blev udløst. 

Den er nu fundet, oplyser Helle Gaub, der er projektdirektør ved Sjællands Universitetshospital. 

Helle Gaub er projektdirektør ved Sjællands Universitetshospital og har ansvaret for, at byggeriet af den nye Fløj R er, som det skal være.
Helle Gaub er projektdirektør ved Sjællands Universitetshospital og har ansvaret for, at byggeriet af den nye Fløj R er, som det skal være. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Vi kan konstatere, at der ikke er noget i vejen med elevatorerne. De overholder de krav, der er stillet, men på den elevator, der var gået i stykker, var den ene af oliebeholderne på dens wire løbet tør for olie. 

- Det gør så, at elevatoren mærker modstand, som ikke skal være der, og så slår den bremsen i, forklarer hun. 

Læs også
Hospital ramt af strømafbrydelse på afdeling med hjertepatienter
Læs også
Hospital ramt af strømafbrydelse på afdeling med hjertepatienter

At beholderen løber tør for olie så kort efter indvielse af den nye bygning, er der ifølge projektdirektøren umiddelbart ikke noget mærkeligt i.

- Det kommer lige som med en ny bil fuldstændigt an på, hvor meget man kører med den. Så det handler ikke så meget om, at fløjen er ny, men om hvor meget den elevator har kørt, siger Helle Gaub. 

Det er ifølge Sjællands Universitetshospitals projektdirektør primært personalet, der har været ramt af den manglende elevator. Arkivfoto.
Det er ifølge Sjællands Universitetshospitals projektdirektør primært personalet, der har været ramt af den manglende elevator. Arkivfoto. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Påfyldning af oliebeholderen hører ifølge projektdirektøren fremadrettet til under selve driften af sygehuset, og er dermed ikke en opgave i hendes afdeling, som har ansvaret for byggeriet af den nye fløj.

Medarbejdere tog trappen

Hvad der derimod ér Helle Gaubs opgave, er at sikre, at de ting, der er blevet leveret til byggeriet af den nye fløj, herunder elevatorerne, er i orden. 

Her kan man konstatere, at fejlen på elevatorerne ikke skyldes byggesjusk eller fejl på det leverede udstyr. 

- Det har vi fået undersøgt, og det er der ikke noget som helst, der tyder på, siger hun. 

Læs også
1.300 danske sygeplejersker har søgt mod Norge
Læs også
1.300 danske sygeplejersker har søgt mod Norge

Derfor kommer der heller ikke et retsligt efterspil i forhold til entreprenøren. 

- Med den dokumentation, vi har fået, har vi ikke noget som helst grundlag for at kunne køre en sag, understreger Helle Gaub. 

Det var en såkaldt logistikelevator, der blev ramt af en kritisk hændelse. Denne elevator bruges hovedsageligt af sygehusets logistikrobotter, men også ved kritisk patienttransport, oplyser Sjællands Universitetshospital.
Det var en såkaldt logistikelevator, der blev ramt af en kritisk hændelse. Denne elevator bruges hovedsageligt af sygehusets logistikrobotter, men også ved kritisk patienttransport, oplyser Sjællands Universitetshospital. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Den seneste måned uden alle elevatorer i drift har ifølge projektdirektøren besværliggjort hverdagen på hospitalet. Særligt for hospitalets medarbejdere.

Læs også
1.000 sygeplejersker pendler ud af Region Sjælland hver dag - får bonus for at arbejde i hovedstaden
Læs også
1.000 sygeplejersker pendler ud af Region Sjælland hver dag - får bonus for at arbejde i hovedstaden

- Vi har måttet gøre en helt masse ting anderledes. Der har været perioder, hvor vi har måttet bede medarbejderne om at tage trapperne for at have tilstrækkelig med kapacitet med de elevatorer, der kunne køre. Og vi har måttet lave nogle ting manuelt i forhold til varelevering og så videre, siger hun og tilføjer:

- Vi håber, vi har kunne gøre det på en måde, så vores patienter og deres pårørende ikke har været alt for plaget af det. Men det er klart, vores sygehusmedarbejdere har trukket et hårdt læs. 



Nyhedsoverblik