Regioner vil sænke hospitalers CO2-udledning inden 2030

Hybridambulancer og varmeomlægning skal hjælpe med at sænke hospitalers CO2-udledning med 75 procent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De danske hospitaler skal være grønne, og deres udledning af CO2 skal reduceres med 75 procent inden 2030.

Sådan lyder målet i et nyt udspil fra Danske Regioner, som fredag holder digital generalforsamling som følge af coronavirus.

- Det er et ambitiøst mål, det ved vi, men vi vil arbejde benhårdt for at nå det, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Vil reducere til en fjerdedel

Regionernes hospitaler og institutioner skal gå fra at udlede cirka 217.000 ton fra el, varme og transport om året til at udlede omkring 55.000 ton CO2 om året inden 2030.

Den generelle grønne omstilling af energisektoren i Danmark vil bidrage med en del af det mindskede klimaaftryk.

quote Vi tager den en tand videre, for som stor offentlig spiller synes vi, at vi har et stort ansvar

Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner

Derudover vil regionerne fokusere på fire områder: Klimavenligt nybyggeri, grøn transport, bæredygtige indkøb og cirkulær økonomi uden spild.

Vestmotorvej genåbnet
Læs også
Ny asfalt skal gøre motorvej mere klimavenlig
Vestmotorvej genåbnet
Læs også
Ny asfalt skal gøre motorvej mere klimavenlig

- Vi skal investere i vores bygninger og sikre, at de er helt optimerede. Vi vil også skifte bilparken ud i forhold til at gå over til hybrid, og hybridambulancer kan være en af de store muligheder.

- Vi skal i det hele taget tænke grønt og bæredygtigt i vores indkøb, siger Ulla Astman.

KL: Dyrt - men det betaler sig på den lange bane

Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner, siger at der er nogle investeringer her og nu, som kan være dyrere end de billigste løsninger på markedet.

- Men det kan betale sig på den lange bane, fordi vi sparer på vores forbrugsregning, og så er der flere penge at behandle for.

- Derudover er vi med til at nå klimamålet, og det vil vi gerne. Vi tager den en tand videre, for som stor offentlig spiller synes vi, at vi har et stort ansvar, siger hun med henvisning til sidste års klimalov, som rummer en målsætning om 70 procent reduktion af CO2 i 2030.

Læs også
Særlig maskine genbruger asfalten og skåner klimaet
Læs også
Særlig maskine genbruger asfalten og skåner klimaet

Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er det vigtigt, at det offentlige går forrest.

Han påpeger også, at når man skal energirenovere, er det vigtigt at komme ind på de tidspunkter, hvor man alligevel er i gang med renovering.

- Det kan være svært i det offentlige, hvor budgetterne er indrettet på en bestemt måde, men det kan være en fordel at investere lidt ekstra, for så får man lavere driftsomkostninger efterfølgende, som man kan få gavn af, lyder det.


Nyhedsoverblik