Ny asfalt skal gøre motorvej mere klimavenlig

En del af Vestmotorvejen skal i 2020 belægges med klimavenlig asfalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Denne sommer skal der skiftes asfalt flere steder på de danske motor- og landeveje.

For at mindske udledningen af CO2 fra bilerne på motorvejene vil der blive lagt en ny type asfalt på vejene.

quote Vores beregninger viser, at biler og lastbiler bruger cirka 1,2 procent mindre brændstof, når de kører på veje med klimavenlig asfalt

Gert Ahé, områdechef, Vejdirektoratet.

Strækningen mellem Vemmelev og Korsør på Vestmotorvejen er et af de steder, hvor asfalten i år bliver skiftet ud med klimavenlig asfalt.

Mindre modstand

I alt vil 156 kilometer vej i 2020 blive belagt med den nye type asfalt, der er udviklet til at give mindre rullemodstand.

Den lavere modstand betyder, at personbiler og lastbiler skal bruge mindre brændstof for at køre på belægningen, og dermed reduceres udledningen af CO2 fra trafikken.

- Vores beregninger viser, at biler og lastbiler bruger cirka 1,2 procent mindre brændstof, når de kører på veje med klimavenlig asfalt, fortæller Gert Ahé, områdechef i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

- Det lyder måske ikke af meget, men det bliver til en rigtig stor CO2-besparelse, når der køres mange kilometer på vores motorvej og hovedlandeveje, siger han.

Bliver mere og mere klimavenlig

Udlægningen af den særlige asfalt sker, efter regeringen i efteråret 2019 besluttede, at den nye asfalt på det statslige vejnet som udgangspunkt skal være klimavenlig.

- Transportsektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi tænker klimavenlige løsninger ind i alle dele af transportområdet, siger transportminister Benny Engelbrecht i pressemeddelelsen.

- Ved at udlægge den nye type asfalt vil vi kunne sænke CO2-udledningen fra biltrafikken, og jeg er glad for, at den klimavenlige asfalt bliver udbredt til flere strækninger rundt om i landet, siger han.

quote Vi udlægger i størst mulig grad klimavenlig asfalt i forbindelse med vores vedligeholdelse af statsvejene

Gert Ahé, områdechef, Vejdirektoratet.

I første omgang er det omkring ni kilometer på Vestmotorvejen i retning fra Vemmelev mod Korsør, der bliver asfalteret med den nye type asfalt.

Men i takt med, at asfalt rundt om på landets veje trænger til udskiftning, vil der blive lagt mere og mere klimavenlig asfalt.

- Vi udlægger i størst mulig grad klimavenlig asfalt i forbindelse med vores vedligeholdelse af statsvejene, siger Gert Ahé.

Reducerer støj og CO2

Den klimavenlige asfalt er et nyt specialblandet produkt, der er blevet udviklet af Vejdirektoratet i samarbejde med industrien og forskere fra universitetsverdenen.

Den er den eneste asfalttype af sin art i verden, og ifølge Vejdirektoratet kan den have stor betydning for, at CO2-udledningen fra de danske veje bliver reduceret.

dsc_0585.jpg
Læs også
Molslinjen vender tilbage med tre færger mellem Sjælland og Jylland
dsc_0585.jpg
Læs også
Molslinjen vender tilbage med tre færger mellem Sjælland og Jylland

Den mindre rullemodstand i asfalten vil ikke have betydning for sikkerheden på vejene, men kan til gengæld være med til at reducere støjen fra vejene.


Nyhedsoverblik